Efterisolering kan skære i varmeregningen

Der er typisk penge at spare ved at efterisolere loftet
De tidligere anbefalinger om efterisolering af tagrum er helt tilbage fra 2013 og medførte desværre en række misforståelser i markedet. Vi er derfor rigtig glade for, at BUILD på baggrund af nye omfattende undersøgelser, har udsendt nye retningslinjer.” Siger Søren Hartmann-Nue fra Rockwool.

Der er mange fordele ved at efterisolere tagrummet i din bolig. Netop der forsvinder meget af varmen, hvis isoleringen ikke er i top. I denne tid med høje energipriser kan du indkassere gevinsten ved en lavere varmeregning fra dag ét. Så betaler investeringen sig hurtigt tilbage. Du får også et bedre indeklima, har nemmere ved at holde en behagelig temperatur, og for det tredje betyder mindre energiforbrug en lavere CO2-udledning. Du får derfor også en mere miljøvenlig bolig. Efterisolering kan skære 1/3 af varmeregningen.

Ændret anbefaling for dampspærre

Der er mange gode grunde til at få lagt mere isolering på loftet, men nogle husejere har måske været i tvivl, om det er muligt. Normal praksis har mange år været, at man skal montere en dampspærre, hvis der ikke er en i forvejen. Den anbefaling er nu ændret. Statens institut for byggeri og miljø, BUILD, har på baggrund af et mangeårigt forsøg ændret på anbefalinger til netop dampspærre. Det betyder, at husejere har fået nye retningslinjer for at komme i gang med efterisoleringen af loftet. Den nye viden slår fast, at et sundt loft kan efterisoleres uden etablering af dampspærre.

Bidro aflang Ledflex

Et sundt loft har ikke brug for dampspærre

Når et loft skal efterisoleres, er det vigtigt først at finde ud af, om der er tale om et sundt loft. Det er nemlig den helt afgørende faktor for, om der skal indsættes dampspærre. BUILDs undersøgelser har vist, at tykkelsen på isoleringen og typen af efterisolering ikke har nogen betydning, hvis loftet er sundt.

“Et sundt loft er først og fremmest lufttæt. Det vurderes ud fra, at loftskonstruktionen ikke må have revner, sprækker eller andre utætheder eksempelvis ved loftslemme og installationer såsom lampeudtag eller spots. Derudover skal tagrummet være forskriftsmæssigt ventileret, og der må ikke være synlige tegn på opfugtning eller skimmelsvampevækst”, siger civilingeniør, ph.d. Thor Hansen fra Teknologisk Institut, som har gennemført undersøgelserne. Thor fortsætter:

“Hvis man kan konkludere, at loftet kategoriseres som et sundt loft, så kan man ud fra BUILDs nye anbefalinger roligt se bort fra dampspærre og påbegynde efterisoleringen ved at indblæse isoleringsmaterialet lige meget, om det er organisk eller uorganisk. Det skal for en god ordens skyld nævnes, at BUILDs undersøgelser alene har omhandlet ventilerede gitterspærstagkonstruktioner”.

Novasel - Perskindol

Behov for dampspærre gælder uanset typen af isoleringsmateriale

Hvis det viser sig, at loftet ikke er sundt, skal der indsættes dampspærre. Og det gælder uanset hvilken slags isoleringsmateriale der anvendes. Efterisolering vil altid have en positiv effekt på din varmeregning.

“Når der er behov for etablering af dampspærre, fordi loftet ikke er tæt, så har undersøgelserne vist, at det ikke har nogen betydning, hvad der er isoleret med. Tidligere har der været nogle påstande i markedet om, at man skulle bruge papirisolering, fordi man så ikke behøvede dampspærre. Hvis loftet ikke er sundt og tæt, spiller det ingen rolle, om man vælger det ene eller andet isoleringsprodukt som bl.a. papiruld, glasuld eller stenuld. Det har heller ingen betydning, om der skal isoleres med pladematerialer eller løsfyld”, fortæller Søren Hartmann-Nue, teknisk konsulent hos Rockwool.

Om du vælger det ene eller andet isoleringsmaterialer til efterisolering har altså ikke betydning for, om en dampspærre er nødvendig. Derudover bør du afklare andre vigtige forhold omkring isoleringsmaterialernes kvaliteter.

“Valget af isoleringsmaterialer er absolut ikke ligegyldigt, da der er flere vigtige parametre, som man skal tage med i betragtning. Det gælder ikke mindst brandsikkerhed. Hvis uheldet er ude, og der opstår brand, er der stor forskel på, hvordan branden udvikler sig afhængigt af, om isoleringen er brandsikker eller medvirker til at sprede branden. ROCKWOOL stenuldsisolering er ubrændbar og kan modstå temperaturer på mere end 1.000°C. Det kan være meget afgørende i tilfælde af en brand. ROCKWOOL isolering er desuden fugtafvisende, så der opstår ikke skimmelsvamp i isoleringen, og isoleringsevnen forbliver intakt, så man er sikker på at få fordelene ved investeringen i mange årtier fremover”, slutter Søren.

LÆS OGSÅ: Vil du vide mere om indbrudssikring så se her.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jøhl – Grethe