Der er mulighed for at få hjælp før man laver sin endelige ansøgning. Det kan være en god idé ved mere vanskelige ansøgninger.
Det er en god idé at få en rådgiver og få hjælp til byggeansøgning.
Ansøgningsprocessen kan være kompleks
Der stilles store krav til de ansøgninger, kommunerne modtager. Derfor anbefales det, at du tager kontakt til en professionel rådgiver. Det er dog ikke et krav og du må gerne lave din ansøgning på egen hånd.
Er dit byggeri indplaceret i brandklasse 2-4 eller konstruktionsklasse 2-4 er der fra d. 1. januar 2020 krav om at der skal bruges en certificeret rådgiver.
Se mere om brandklasser her
Se mere om konstruktionsklasser her
Hvem kan man bruge som rådgiver?
Arkitekt/ingeniør virksomhed
En bygherrerådgiver
Nogle entreprenører tilbyder at lave ansøgningen til et projekt
Eller anden fagperson inden for byggeri
Book en samtale inden du ansøger
Spørg efter en forhåndsdialog
Ofte vil din kommune gerne hjælpe dig med at komme godt i gang med din ansøgningsproces inden du starter din ansøgning i Byg og Miljø.
Se kontaktinformation for kommunerne
Få hjælp ved at indsende en kladde
Opret en planmæssig forespørgsel
Når du opretter en ansøgning kan du se en liste med regler og forhold, der gælder for det sted du har valgt. F.eks. kan du finde gældende lokalplaner for dit sted. Er du fortsat i tvivl om, hvad der gælder på dit sted, kan du kontakte kommunen ved at vælge ansøgningstypen ”Planmæssig forespørgsel”, hvor du kan vedlægge en skitse og stille eventuelle spørgsmål.
Vejledning til “Planmæssig forespørgsel”
- Start et projekt
- Vælg stedet for dit projekt
- Vælg “Planmæssig forespørgsel” under punktet “Ansøgninger”
- Tilføj det materiale du kan om dit projekt så kommunen bedst muligt kan guide dig
- Indsend og afvent svar
Du skal være opmærksom på at en Planmæssig forespørgsel ikke er en ansøgning, hvorfor du ikke kan få en byggetilladelse via denne forespørgsel.
Få gode råd til dine aftaler med håndværkeren
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udarbejdet en guide til, hvordan du som forbruger kan sikre et godt samarbejde, når der skal laves aftaler med dine håndværkere.
Få svar på spørgsmål om, hvordan du undgår misforståelser, hvilke aftaler du skal have på plads – og hvordan du sikrer, at de overholdes. Du finder guiden her hvor du kan få hjælp til byggeansøgning.
kilde: Byg og Miljø