Stormvejr: Tjek din bolig før efterårsstormen

stormvejr om efteråret
Foto: Shutterstock/RealMæglerne


Efterår er sæson for de berygtede efterårsstorme. Men ved du, hvad du som boligejer kan gøre for at sikre dit hjem imod stormvejr? Du kan kommer ubehagelige overraskelser i forkøbet med RealMæglernes top 5 tjekliste til husejere.

Om efteråret kan voldsomt blæsevejr komme nærmest når som helst, og derfor er der som boligejer ekstra god grund til at være klar. Det mener Thomas Jacobsen, markedsdirektør i RealMæglerne:

Bidro aflang Ledflex

– Historisk set er efteråret højsæson for stormvejr, men helt hen i december kan der også være risiko for vind- og vejrforhold, som kan gøre skade på boligen, siger han og uddyber:

– Hos RealMæglerne anbefaler vi, at man er ekstra opmærksom netop nu, for vi ved, at stormvejret kan komme med kort varsel, og det kan medføre både materielle og sikkerhedsmæssige konsekvenser, hvis man ikke er forberedt. Man kan selvfølgelig ikke gardere sig imod alt, men noget kan man gøre.

Historiske storme i Danmark

I 1981 blev Danmark fx ramt af et historisk stormvejr. Den 24. november om eftermiddagen blev der i Thisted målt vindstød på 43 m/s. Det er langt over grænsen for orkan (32,6 m/s).

Novasel - Perskindol

Stormen, der varede to dage, blæste tagene af huse og væltede hele skove.

Ved Vadehavet opstod der stormflod, som pressede vandet ind og fik vandstanden til at stige voldsomt med massive oversvømmelser til følge.

Og senere i 1999 blev vi ramt af den berygtede december-orkan, Adam, med vindstød på op til 51 m/s. Forsikringsbranchen opgjorde efterfølgende skaderne til 13 mia. kroner, og omkr. 4 mio. kubikmeter træ i Danmarks skove gik tabt.

efterårsstorm med væltet træ
Stormvejr hærger specielt om efteråret og du kan forberede dig ved at følge de gode råd. Foto: Shutterstock/RealMæglerne

Gå huset efter i sømmene

Tjek du boligen før efterårsstormen:

– Husejere kan spare sig selv for både udgifter, ærgrelser og potentielle farlige situationer, hvis de gennemgår deres hus og tjekker om træværk, tagrender og tagsten sidder godt fast, siger Thomas Jacobsen.

Top 5 tjekliste før stormvejr

  1. Huset / Taget
    Tjek om løse tagsten og tagplader skal fikses eller skiftes ud. Se evt. efter revner i tagbelægningen, hvor vinden kan presse sig ekstra på. Se også efter problemer med understrygningen ved tegl. Tjek tagrender, om der er fri passage, så evt. vand ikke løber over. Hold døre og vinduer lukkede, og hold øje med fryser, køleskab mv. ift. strømsvigt. Det er ikke ualmindeligt med strømsvigt i stormvejr.
  2. Løse ting i haven
    Flyvende trampoliner kan ramme både huse og parkerede biler. Pak grill-udstyr og havemøbler væk, fx i skuret. Skil trampolinen ad og pak den væk eller spænd den godt fast – fx med fire til seks jordankre.
  3. Træer
    Tjek de store træer, hvis du har sådanne i haven. Vil de kunne vælte i en storm, står de særligt udsat ift. vinden, og kan de gøre skade på bygninger og andet, hvis de vælter?
  4. Hegn og plankeværk
    Tjek at det hele står godt fast. Et plankeværk er som et sejl i vinden og skal kunne klare et stort tryk.
  5. Carport / Parkeringsforhold
    Parker ikke bilen under træer. Stil den i læ i carporten eller garagen, hvis du har sådan en. Og sørg for, at der ikke står løse genstande som reoler, haveredskaber eller lignende rundt om den.

Tjek boligen før efterårsstormen – se gode råd ovenfor.

author avatar
Jeanet Gugic

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jøhl – Grethe