Christian Bitz sundhed skal defineres individuelt
Foto: Emil Monty Freddie

Christian Bitz: Sundhed skal defineres individuelt

Jeg nyder meget at høste egne grøntsager, men har også måtte konstatere, at det kræver en del tid og pleje. Hus & Have bladet har talt med ernæringsekspert og sundhedsrealist Christian Bitz om havearbejde og sundhed.

Undersøgelser viser at havearbejde er sundt og glæden ved at være i haven deler den populære ernæringsekspert Christian Bitz: Jeg kan virkelig godt lide at være i haven. Jeg er ret begejstret for at slå græs – det er næsten meditativt for mig. Jeg er generelt glad for at ting ser ordentlige ud, så jeg bruger en del tid i haven, men det skal heller ikke være for pænt! Jeg bryder mig ikke om at hækken er helt stramt klippet eller alt for anlagt have – det skal være lidt vildt, på en ordentlig måde… Og så er der jo bare en ekstra bonus, at det også er sundt!

Man kunne måske godt tro at haven er indrettet som én stor køkkenhave hjemme hos manden, der har en klar mission om at gøre Danmark sundere, men Nej, griner Christian Bitz: Det er ikke en stor køkkenhave, men vi har 2 store plantekasser, hvor vi har alt fra grønkål, urter og ærter. Jeg nyder meget at høste egne grøntsager, men jeg har også måtte konstatere, at det kræver en del tid og pleje for at få det til at fungere. Så det er de lette ting, hvor chancen for succes er størst. Én ting at spise egen høst, men jeg benytter også muligheden til at lære vores børn om at dyrke og forbrug. Jeg synes, det er vigtigt, at børn får en forståelse og respekt for naturen.

Christian Bitz
Fotograf Emil Monty Freddie

Sundhed SKAL defineres individuelt

I stedet for at diskutere om man skal drikke mælk, spise kød eller brød, så er det bedre at man selv tager ansvar og finder sin vej, mener sundhedsrealisten. For mig er sundhed er en del af begrebet livskvalitet. En sund livsstil gør mig i stand til at præstere på det niveau, jeg gerne vil, og få maksimalt ud af hver dag. Men sundhed skal sættes ind i det store billede sammen med bl.a. mentalitet, økonomi, parforhold og arbejdsrelationer, som også skal prioriteres og plejes. Der ikke meget sjov i skyr og savoy-kål, hvis det hele sejler! Hvert enkelt individ skal finde sin egen sunde balance og acceptere udfordrende perioder, hvor sundhed måske ikke lige står øverst på listen. Man behøver ikke være lige sund hele året.

Christianbitz.com kan du blive inspireret til en sundhedsrealistisk hverdag med nemme og inspirerende opskrifter. Du finder også stentøj og glas i mange farver, der er med til at sætte kulør på hverdagen. Og måske hjælpe med at gøre sig lidt mere umage med hverdagsmåltiderne.

Christian Bitz, (f. 12/7 1977) Christian Bitz fakta

  • Far til to døtre
  • Bor i hus i Klampenborg med kæreste og 4 sammenbragte børn
  • Uddannet cand.scient. i human ernæring
  • Kendt fra tv-programmer bl.a. Go’morgen Danmark og madmagasinet Bitz & Frisk
  • Populær foredragsholder
  • Klummeskribent på Berlingske og I form
  • Udgivet 13 bøger om ernæring og sundhed
  • Tilknyttet Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, hvor han er involveret i forskning og udvikling af maden til patienterne
  • Røde Kors ambassadør

Læs også om Emil Thorup, der er træt af ting der ikke holder. Emil Thorup

More Stories
Guide til rent gulv
Guide: Sådan holder du gulvet rent