Dette kræver din opmærksomhed når du handler i webshops

handel i webshops

Mange af os handler på nettet, og her bliver også shoppet babyudstyr og andre produkter til børnene i et utal af webshops. Det kan virke nemt og bekvemt, men der er vigtige ting, du bør være opmærksom i handler online.

En undersøgelse viser, at produkter købt på e-handelsplatforme købt uden for EU har dobbelt så mange overtrædelser på kemikalieområdet, som produkter købt på e-handelsplatforme inden for EU. Det kan være et problem at gennemskue, hvad produkter indeholder af forskellige kemikalier, og det kan særligt være et problem, når der shoppes babyudstyr og produkter til børn.

Bidro aflang Ledflex

Mange overtrædelser på kemikalie-området

handel i webshops

Babyer og børn er mere overfølsomme overfor kemikalier end voksne. Derfor er det en god idé at være ekstra opmærksom på, hvor varen sendes fra. Det er en god tommelfingerregel, at man som udgangspunkt handler online til børn fra webshops inden for EU.

Det, der kan være en udfordring i forhold til indholdet af kemikalier i produkter, er at webshops med base i f.eks. Kina eller USA kan have andre kemiregler end dem, vi har i Danmark og i EU.

Risikoen for at produkter kan indeholde skadelige kemikalier, der er forbudt inden for EU, er derfor større.  

Novasel - Perskindol

Gode retningslinjer når du shopper i webshops

Når du handler online kan det være svært at tjekke om det babyudstyr, legetøj eller andre produkter indeholder skadelig kemi. En god tommelfingerregel kunne være, at når man handler til børnene, så gør man det som udgangspunkt fra webshops der er inden for EU.

Webshops

Det kan være svært at gennemskue om en webshop ligger i EU. Det er ikke nødvendigvis sikkert, at webshoppen ligger i Danmark, selvom adressen slutter med .dk eller i øvrigt er formuleret på dansk. Der er regler for webshops i EU om, at de skal oplyse, navn, adresse, mail og evt. telefonnummer. På den måde kan du være sikker på, at webshoppen ligger i EU.

Priser

Prisen er for mange afgørende for at foretage et køb. Du bør dog være opmærksom på, om produktet er særligt billigt. Det er ofte en indikator for, at den webshop du handler i, ligger uden for EU. Her er der heller ikke samme fokus på forbrugerbeskyttelse, som der er i EU.

Opmærksomhed

De produkter der kræver særligt opmærksomhed, er produkter der har tæt kontakt til huden; f.eks. kosmetik, ansigtsmaling, hudplejeprodukter m.m. Produkter til babyer og børn som sutter og legetøj kræver særlig opmærksomhed.

Produkter med dobbelt så mange overtrædelser

I 2019 deltog Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion i et nordisk samarbejdsprojekt med fokus på internethandel. Hensigten var at samle erfaringer omkring kontrol af produkterne fra e-handelsplatforme.

Mere end 350 produkter blev undersøgt fra mere end 150 virksomheder. Målet var at undersøge om de overholdt de relevante lovgivninger om kemikalier. Resultatet viste en overtrædelsesprocent på 78% for produkter købt uden for EU, og en overtrædelsesprocent på 32% for produkter købt indenfor EU.

Produkterne der blev undersøgt var bl.a. kosmetik, hygiejneprodukter og legetøj. Resultatet viste altså, at produkter købt uden for EU sammenlignet med produkter købt inden for EU havde mere end dobbelt så mange overtrædelser.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jøhl – Grethe