Hjertelungeorm kan være livsfarlig for din hund

Hjertelungeorm

En farlig snegleparasit kan give hjertelungeorm og det kan være livsfarligt for din hund.

Hjertelungeorm ses typisk i foråret og det kan være en livsfarlig sygdom for hunde. Om foråret når temperaturerne stiger smitter parasitten mest og derfor skal man som hundeejer være opmærksom på, om hunden ændrer adfærd og viser sygdomstegn. Hjertelungeorm kan gøre alvorlig skade på din hunds organer og i værste tilfælde være livstruende.

Bidro aflang Ledflex

Hjertelungeorm kommer fra en snegleparasit

Parasitten der giver hjertelungeorm kan være en livsfarlig sygdom, og symptomerne ses typisk om foråret. Sygdommer smitter når hunde slikker eller spiser en inficeret snegl. Gennem hundens afføring spreder parasitten sig til områdets snegle, og det udgør en risiko for andre hunde.

Det er en smitsom sygdom, der kan forstyrre kroppens evne til at pumpe blodet rundt, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for hundens organer. Derfor er det også vigtigt, at parasitten bliver opdaget tidligt, da ormene kan give varige mén på blandt andet hjerte og lunger – og i værste tilfælde resultere i, at hunden bliver så syg, at den ikke overlever, forklarer Hanne Friis, der er chefdyrlæge hos AniCura Danmark, og fortsætter:

Symptomerne opstår blandt andet, idet larverne vandrer igennem kroppen og ud til lungerne, hvor de hostes op. Derfor vil nogle af de hyppigste symptomer vise sig som hoste, træthed, blødninger fra sår og maveproblemer, hvilket alt sammen kan være tegn på, at din hund er smittet med hjertelungeorm. Dog kan der ofte gå flere måneder fra, at smitten sker til, at de første symptomer begynder at vise sig.

Novasel - Perskindol

Hjertelungerom har indtil nu været særligt udbredt i Københavnsområdet og Nordsjælland, men der er også fundet tilfælde på Fyn og i Jylland. Derfor anbefaler Hanne Friis, at man kontakter sin dyrlæge ved den mindste mistanke om hjertelungeorm.

Symptomer på hjertelungeorm

  1. Hoste
  2. Åndenød eller hurtig vejrtrækning
  3. Nedstemthed
  4. Pludselige ændringer i adfærd eller balanceevne
  5. Overdreven blødning fra selv mindre dår
  6. Opkast og diarré
  7. Nedsat udholdenhed

seniorhund

LÆS OGSÅ: Derfor skal ældre hunde have ekstra opmærksomhed.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jøhl – Grethe