Påske er for mange forbundet med traditioner og sammenkomster med familie og venner. Det handler ofte om en god og traditionel påskefrokost. Men påsken er af flere grunde forbundet med traditioner og skikke fra gammel tid.
Ingen påske uden æg
Påsken er også en fejring af solen og lyset der vender tilbage. Når æg spiller en rolle i påsken er det ikke bare et must til påskefrokosten. Fra gammel tid symboliserer det nemlig frugtbarhed og nye tider.
Påsketraditioner med æg og gækkebrev
En af de gamle traditioner ifm. påsken er gækkebrev. Gækkebrevet har rødder helt tilbage til 1700-tallet. Andre gamle traditioner handler om at lege og æg indgår i de fleste lege. Måske du husker æggeløb eller trante æg?
Sjove æggelege i påsken
Mange af de gamle traditioner for at lege specielle påskelege er gået lidt i glemmebogen. Her kan du få genopfrisket nogle af dem – eller måske opdage nye lege.
Æggeløb med ske
Æggeløbets regler er enkle. Det går ud på, at hver deltager løber med et æg på en ske. Den, der kommer længst uden at tabe ægget, har vundet.
Hvis I er ”mange” der leger, kan der også laves en målstreg. Dem der kommer over målstregen uden at have tabt ægget går videre til næste runde.
Prøv at trante æg
En gammel påskeleg er at trante æg. Det betyder ganske enkelt at trille æg. I ”gamle dage” gik leget ud på, hvem der kunne trille sit æg længst, uden at det gik i stykker.
Legen kan leges på et plant underlag, men man kan tilføje lidt spænding ved at gøre det ned ad bakke. I kan også prøve trante i haven eller i skoven.
En anden regel er også, at vinderen er den, der får modstandens æg til at gå i stykker, mens ens eget stadig er helt og intakt.
To der puster fjer
Endnu en gammel påskeleg er at puste fjer. Her er reglerne også enkle: To og to tager hinanden i hånden. Ens fjer kastes op i luften, og det gælder om at kunne holde fjeren flyvende længst muligt. Det par, hvis fjer bliver længst i luften, har vundet legen.
Når man pikker æg
”Pikke æg” påskelegen er lige så enkel som de andre. Man står to overfor hinanden med hver sit æg. Æggene stødes mod hinanden, den spidse ende først, og derefter den runde. Vinderen er den, hvis æg holder længst uden at gå i stykker.
Mal selv påskeæg
En påskeskik de fleste kender at malede påskeæg. Mange køber dem og bruger dem som påskepynt, men det er en sjov og hyggelig påskeleg for børn og barnlige sjæle.
I diverse hobbyforretninger kan man købe æggemaling men du kan også bare bruge tuscher.
En sjov og hyggelig skik er at lave farverne selv. Du kan koge æggene sammen med rådbedestykker, kaffegrums, teblade, løgskaller eller kørvel. Der kan helt sikkert bruges flere ting til at give farve, så du kan prøve dig frem.
Et tip er at dyppe æggene med stearin inden de koges. Æggene bliver ikke farvede hvor stearinen er, og du kan derfor lave flotte mønstre. Mønstre kan også laves ved at ridse i æggenes overflade inden kogning.
Mit navn det står med prikker….
Mit navn det står med prikker; pas på det ikke stikker. Sådan kunne et gækkebrev starte. Gækkebrevet er en af de helt gamle traditioner, der herhjemme har rødder helt tilbage til 1700-tallet.
Ifølge traditionen er afsenderen af et gækkebrev anonym. Gækkebrevet kan være fint udklippet i papir eller farvet silkepapir. Man kan hjælpe modtageren af gækkebrevet ved at skrive sit navn med prikker. Gætter modtageren ikke hvem der er sendt brevet, skal man give et påskeæg til afsenderen. I gamle dage var det ofte et sukker-æg, der senere blev udskiftet til det, vi kender som et påskeæg. Det er i dag et chokoladeæg eller en chokolade-hare.
