Mange holder af den traditionelle julemad og de klassiske juleretter kan nydes med god samvittighed i december.
Med enkle gode råd kan du kommer gennem julemåneden uden ekstra julekilo på sidebenene.
Hjerteforeningen har gode og enkle råd til at komme lettere og sundere gennem julen og december måneds sammenkomster.
Gør din jul og julemad lidt lettere
Du behøver ikke lave om på julen. Det vigtigste er, hvad vi spiser mellem nytår og jul, og ikke mellem jul og nytår. Hvis du spiser sundt normalt i løbet af året, så kan du godt spise lidt usundt ved særlige lejligheder.
- Undgå at proppe kroppen med julemad. Skru lidt ned på mængderne, og tænk kvalitet i stedet for kvantitet.
- Tænk på at du ikke kan “spare op” til et stort måltid. Tværtimod. Undgå overspisning af julemad, specielt hvis du ikke er vant til fed mad.
- Husk at figner, dadler, abrikoser indeholder meget sukker og mange kalorier. Gå i stedet efter nødder og mandler og en lille smule god marcipan og mørk chokolade.
- Vær opmærksom på, at meget julemad er meget salt. Det er OK på enkelte dage som f.eks. juleaften, hvor skindet og sværen skal være sprød.
- Til klassiske julefrokoster kommer løbende nye retter ind på bordet. Få et overblik over retterne på forhånd og udvælg dine favoritter. Det vil gøre det lidt nemmere at “økonomisere” dit måltid.
- Begynd med at spise en masse fisk. Det er en sund bund med masser af de gode fedtsyrer.
- Der er meget mættet fedt i ost, men nyder du et godt ostebord, så fravælg fede kiks, lyst brød og smør. Alternativer kunne f.eks. være knasende ristet rugbrød eller godt fuldkornsknækbrød.
- Grøntsager og salat er altid godt – også til julebordet. Der findes masser af lette, lækre og sunde julesalater, der passer til resten af julemenuen.
- Husk at komme ud i den friske luft og gå en tur mellem de mange måltider i julen. Det hjælper på fordøjelsen, og lidt motion er med til at forbrænde noget af den fede mad.
Kilde: dr.dk