TV-kendis Thomas Skov

Thomas Skov
Thomas Skov

Jeg kan efterhånden hænge hylder op – nogen gange endda i vater

TV-kendis, forfatter, blogger og klummeskribent Thomas Skov har en evne til at betragte hverdagen med en god portion selvironi. ”Nogen af de farligste mennesker er de, der ikke formår at grine af sig selv – dem har jeg det ikke godt iblandt”.

Jeg elsker hverdagen

”Jeg elsker hverdagen – og heldigvis for det, for den er der trods alt mest af. Jeg prøver at være så åben over for de fantastiske ting hverdagen har at tilbyde i al sin trivialitet med afleveringer og afhentninger i børnehaven – og håndværkere, der lapper mit hus – og tøj, der bliver vasket forkert – og selv når hverdagen bliver forhastet og stressende, så forsøger jeg at se de humoristiske vinkler.

Bidro aflang Ledflex

Det er ikke altid lige nemt, men af og til lykkes det – og tit, hvis det ikke gør, så kan der også komme noget sjovt ud af det. Under alle omstændigheder forsøger jeg i hvert fald at være god til at grine af mig selv – og bevare min selvironi – for hvis du ikke kan grine af dig selv, hvad kan du så grine af?!”

Tilværelsen har fået et ekstra dimension

For Thomas Skov har rollen som far givet tilværelsen en ekstra dimension. Han er forfatter til bogen Hvad enhver far bør vide, der er en morsom og personlig guide med erfaring og gode råd fra fædre om alle de ting, man gerne vil vide, når man skal være far.

”En ting er at få hus og en bil og en karriere – det er på en eller anden måde alt sammen til låns – huset er mit realkreditinstituts, karrieren er der kun indtil den ikke er der mere – og bilen, hvem ved om den kan starte næste gang jeg sætter mig ind i den. Men mine børn er der altid – de vil altid være en del af mig. Uanset om jeg bliver fyret, flytter eller køber en cykel, så er mine børn en del af mig. De betyder alt for mig – og hvad end der må være af forhindringer på vejen, så kan mine børn få de mørke skyer til at forsvinde og gøre det, jeg sætter allermest pris på – de kan gi mig et smil på læben og i hjertet”.

Novasel - Perskindol

Et liv fyldt med muligheder

En af opgaverne som forælder at ruste sine børn til at kunne tage beslutninger i et liv fyldt med muligheder.

”Noget af det, der er anderledes i forhold til min opvækst i Sdr. Felding i 1990’erne og mine børns på Vesterbro i København i 2020’erne, er alle de valg, de har. Bare det at spise rundstykker om morgenen sætter os jo i en situation, hvor vi skal vælge mellem 15 forskellige bagerier. I Sdr. Felding var der ét. Og en ting er rundstykkerne, men i det hele taget går de et liv i møde med så mange muligheder, at min fornemmeste opgave er at ruste mine børn til kunne tage beslutninger – og vide, at engang imellem vælger man forkert.”

Kan efterhånden hænge hylder op

Livet som husejer får også gør-det-selv-manden til at spire i Thomas Skov.
”Så småt begynder gør-det-selv-manden at vokse i mig. Jeg har for nyligt bygget et legehus i sommerhuset. Jeg kan efterhånden hænge hylder op – nogen gange endda i vater. Men der er et stykke vej endnu, inden jeg kan overtage Flemming Leths rolle i tv ;-)”

Læs også her om iværksætter og direktør Mia Wagner der nyder haven.

Faktaboks:

  • Thomas Skov Gaardsvig (f. 29. april 1986)
  • Født og opvokset i Sdr. Felding
  • Gift med Emilie Gershøj Bruhn
  • Far til Ellen og Otto
  • Kendt fra tv-programmer, klummer, foredrag, forfatter til: Hvad enhver far bør vide, podcasts m.m.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jøhl – Grethe