Mæt på budget

Portræt af Yvonne Luff Gottfredsen
Kogebogsforfatter og sundhedsekspert Yvonne Luff Gottfredsen. Foto: Jan Laursen

Mæt på budget – undgå madspild og spar penge i hverdagen

Dyrere mad, el, varme og benzin. Historisk høje prisstigninger på dagligvarer og andre leveomkostninger er begyndt at presse danskernes økonomi i disse nye usikre tider. Mindre madspild er et af de nemmeste tiltag, hvormed man kan spare i den daglige husholdning. Derfor lancerer forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad nu en serie nye opskrifter til at undgå madspild og spare penge.

Prisstigninger på dagligvarer

Det er blevet dyrt at være dansker. Prisstigninger på dagligvarer og andet dagligt forbrug er for alvor begyndt at presse danskernes økonomi.

”Vi ser, at udgifterne til husholdningen er steget kraftigt over det seneste år. Det gælder især de basale fornødenheder såsom varme, el og benzin. Men også turen til supermarkedet er blevet dyrere – fx. når der står mælk, ost, brød og kaffe på indkøbsseddelen,” siger Martin Kristian Brauer, Cheføkonom og Afdelingsleder i Samfunds- & Erhvervsøkonomisk Analyse hos Landbrug & Fødevarer.

Vi smider mad ud for 7.200 kr. om året

Også nødhjælpsorganisationer oplever markant stigende efterspørgsel. Flere danske nødhjælpsorganisationer meldte i Julen ud, at efterspørgslen på julehjælp nåede historiske højder i året 2021. Dette er sket på grund af stigende forbrugspriser på fx. mad, el, varme og benzin.

”Dansk Folkehjælp oplever en stigning i henvendelser fra fattige børnefamilier på overførelsesindkomst om hjælp til en række områder. Vi hjælper ofte familier som har et rådighedsbeløb på mellem 2.500 – 3.500 kroner om måneden. En række prisstigninger på dagligvarer og forbrugsomkostninger presser imidlertid deres økonomi, fordi deres indkomst ikke kan følge med de historisk høje prisstigninger vi lige nu ser i Danmark” siger Generalsekretær i Dansk Folkehjælp Klaus Nørlem.

Heldigvis kan man gøre meget for at spare på husholdningens budget. En af de nemmeste ting at tage fat i, er mindre madspild i husstanden. Tal fra Landbrug & Fødevarer estimerer, at en gennemsnitlig dansk familie med to voksne og to børn smider mad ud for 7.200 kr. om året.

Mæt på budget

Sidste år lancerede forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad den landsdækkende portal til donation og modtagelse af overskudsmad, www.GratisMad.dk. Portalens formål er at hjælpe madfattige borgere og økonomisk udsatte familier med muligheder for gratis overskudsmad i deres lokalområder. Siden portalens lancering i august er den allerede blevet besøgt over 119.000 gange.

Derudover har mangeårig ambassadør for Stop Spild Af Mad bevægelsen, kogebogsforfatter og sundhedsekspert Yvonne Luff Gottfredsen, lavet nye opskrifter, som hjælper med til at undgå madspild, og som sparer penge – måltider for to personer til under 30 kroner.

“Man kan sagtens blive mæt på budget og samtidigt spise varieret og sundt. Mindre madspild betyder flere penge og mere luft i husholdningsbudgettet – og i disse tider med historiske prisstigninger, er det vigtigt at undgå spild. Din pengepung vil takke dig” siger Yvonne Luff Gottfredsen.

Madvarerne i retterne er købt ind i en discountkæde. Prisen for hver madvare er beregnet ud fra den mængde, der er brugt af madvaren. Opskrifterne er uden kød, men kød kan fint tilsættes som tilbehør i retterne eller som topping.

Se links til opskrifterne her:

Novasel - Perskindol

Velbekomme!

author avatar
Jeanet Gugic

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jøhl – Grethe