Fastelavnsboller kommer i flere varianter. Det er en herlig tradition med de flotte fastelavnsboller der stiller lækkersulten i årets sidste vintermåned. Disse nemme fastelavnsboller er lavet på vandbakkelser, og det er både nemt og hurtigt at tilberede.
Vandbakkelser til kagebordet
Vandbakkelser er en herlig form for bolle/bagværk der er luftig indeni og med en sprød. Når vandbakkelsen er afkølet er den så alsidig, at du kan bruge den til både forret og til kagebordet. Vandbakkelser kan fyldes med f.eks. hønsesalat eller røget laks med urtecreme, som du kan servere til forret. Eller du kan fylde dem med forskellige kagecremer og flødeskum. I denne opskrift bruges vandbakkelser til fastelavnsboller med flødeskum og syltetøj. Ganske enkelt og nemt – og de smager herligt!
Nemme fastelavnsboller af vandbakkelser
Måske har du før forsøgt at lave vandbakkelser, og synes det var svært fordi de faldt sammen efter bagning. Det bedste tip til vellykkede vandbakkelser er, at du IKKE åbner ovnen under bagning, OG at der kun er en bageplade i ad gangen. Afhængig af størrelsen skal de have ca. 30 min på 200 g. og må ikke blive for mørke.
Opskrift på nemme fastelavnsboller
Ingredienser til vandbakkelser
125 g smør
2,5 dl. vand
125 g hvedemel
3 store æg
Fremgangsmåde
- Smør og vand koges forsigtigt op i en kasserolle.
- Når det koger, sigtes mel i kasserollen (når du sigter melet i undgår du klumper).
- Brug piskeris til hurtigt at piske det godt sammen, til du har en dej uden klumper. Herefter tager du kasserollen af kogepladen.
- Dejen bliver i kasserollen og køler i 15 min.
- Tænd ovnen på 200 g (almindelig ovn).
- Herefter piskes et æg i ad gangen. Dejen skal ikke være for tynd, men en let og glat vandbakkelsesdej. Du kan til slut samle dejen med en træske eller en dejskraber.
- Dejen samles i en sprøjtepose og på en bageplade med bagepapir, sprøjter du vandbakkelserne på. Denne opskrift giver 9 store vandbakkelser, men du kan lave dem mindre hvis du vil. Vær opmærksom på at de hæver under bagning, og skal derfor ikke står for tæt.
- Nu sætter du bagepladen i ovnen og undgår at åbne, før de er færdige. Beregn ca. 30 min., men hold øje, så de ikke bliver for mørke.
- Når de er færdige sættes de til afkøling et lunt sted. Du kan også slukke ovnen og åbne ovndøren til afkøling.
TIP
Har du ikke en sprøjtepose kan du bruge en frysepose og klippe et hul i det ene hjørne. Pas på hullet ikke bliver for stort!
Fastelavnsboller med flødeskum
Når dine vandbakkelser er afkølet kan du skære dem over og fylde med en teskefuld syltetøj og flødeskum.