Tuncreme på ovnbagt spidskål og blomkål til 2 personer for 30 kr.
Dejlig opskrift med både tun, spidskål og blomkål, hvor du både bliver mæt på budget og undgår madspild.
Ingredienser:
300 gram spidskål (den røde eller grønne), 3 kr
300 gram blomkål, 4,00 kr
1 spsk. hakket persille, 2 kr
1 dåse tun i vand, 10 kr
2 spsk. olivenolie, 1 kr
½ økologisk lime + revet skal, 1,50 kr
½ rødløg, 0,75 kr
2 tsk. kapers, 1,75 kr
200 g skyr naturel, 4 kr
Smag til med salt og peber
3 skiver ristet rugbrød, 2 kr
Sådan gør du:
Hæld vandet fra tun på dåse og bland tunen sammen med kapers, løg, skyr og limesaft – blend ingredienserne til en jævn blød tuncreme. Smag til med salt og peber. Tilsæt evt. lidt vand, hvis cremen er for fast.
Skær spidskålen over på langs og skær den i passende størrelse både. Læg dem på en bageplade med bagepapir. Pensl spidskålen med lidt olie og drys med dine yndlingskrydderier. Bages i ovnen i cirka 20 minutter ved 180 grader. Spidskålen skal stadig have bid i bladene.
Skær blomkålen i små buketter. Kom dem i en pose og tilsæt lidt olivenolie, så olien fordeler sig på buketterne. Fordel blomkålsbuketterne på bagepladen sammen med spidskålen og krydr med salt og peber. Blomkålsbuketterne bages i ovnen i ca. 10-15 minutter ved 180 grader til de lige har fået en svag brunlig ristet glød af ovnbagt blomkål.
Anret på 2 tallerkner: Læg den ovnbagte spidskål nederst – pynt evt. med en salatbund på tallerkenen inden du anretter spidskålen. Hæld tuncreme over spidskålen og fordel de bagte blomkålsbuketter ovenpå tuncremen. Pynt med revet limeskal, persille og rødløg. Servér med ristet brød.
Undgå madspild:
Spidskål og blomkål har en lang holdbarhed. De opbevares bedst i køleskabet i en plastikpose. Blomkål kan holde sig i op til 1 måned i køleskabet og 8 måneder i fryseren. Blomkål kan have tendens til brune pletter på stok og overflade – det har ingen betydning, og kan spises. Spidskålen kan holde sig i flere uger til måneder i køleskabet og ca. 1 år i fryseren. Skær tilkommen mug, råd og brune pletter væk. Resten af kålen kan fint spises. Hvis du fryser blomkålen eller spidskålen, da lav gerne et kort opkog på 10 sekunder inden du fryser det ned.
Se flere opskrifter til Mæt på budget her.