Konkurrencen er slut. Tillykke til Kirsten. Vind bogen Skærehaven – dyrk blomster til buketter

Skærehaven - dyrk blomster til buketter

Smukke buketter af blomster fra din egen skærehave. Fordelene ved at dyrke sine egne snitblomster frem for at købe de sædvanlige buketter fra blomsterhandleren er mange. Udvalget er uendeligt meget større, og blomsterne har et naturligt udtryk. Mange af dem dufter også skønt, og så gør man noget godt for miljøet.

Buketter af blomster fra egen haven

Det er en sand fornøjelse at kunne plukke skønne blomster i sin egen have, og i denne nytænkende bog om emnet viser forfatteren Louise Curley, at en skærehave er en nem og bæredygtig måde at fylde sit hjem med de smukkeste blomsterbuketter på. Det hele begynde rom foråret med frø, løg, stauder og buske, og forfatteren viser, hvordan man skaber den største variation, så man har til både diskrete buketter og favnfulde af blomster. Der er mere end 100 forskellige slags skæreblomster at vælge imellem, så der er rig mulighed for at justere udvalget i skærehaven i mange år frem.

Bidro aflang Ledflex
Skærehaven - dyrk blomster til buketter

Nem vejledning til en eventyrlig verden af buketter

Som læser bliver man taget med ind i en nærmest eventyrlig verden af betagende, farverige og fascinerende blomster, og heldigvis får man praktisk og nem vejledning til, hvordan man selv kommer i gang med at skabe sin egen skærehave.

Planteportrætter til skærehaven

Bogen indeholder 35 flot beskrevne planteportrætter af velegnede blomsterarter til skærehaven, selvfølgelig med udførlig dyrkningsvejledning, og man får tips til, hvordan man kan udnytte andre planter fra haven – og grøftekanten – til buketter. Alt er præsenteret indbydende, smukt og lettilgængeligt, og de mange inspirerende billeder af forfatterens egne hjemmedyrkede buketter kan motivere de fleste til at kaste sig ud i projektet med en skærehave.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jøhl – Grethe