Sådan kan du gøre julen mere magisk med blomster

blomster

Hyggelige juleprojekter med blomster.

Lige fra bordet og til gaverne – brug blomster til at gøre det hele fortryllende smukt. Når det er koldt og trist udenfor, er det særligt dejligt at pynte hjemmet op til jul lidt efter lidt. Tid til at komme i gang med tre gør-det-selv-juleprojekter med blomster!

Pynt op til jul

De små tegn begynder pludselig at dukke op: Julen står for døren! Så begynder alt det sjove – nemlig gradvist at lukke julen ind. En flot vase med amaryllisser på bordet er en god start, hvis du vil skabe vinterstemning i hjemmet. Begynd derefter at tilføje lidt mere af det julede med lyskæder, stjerner og julepynt. Små vaser med en enkelt tulipan eller andre løgblomster giver lidt julestemning i entreen, i vindueskarmen, på badeværelset … Brug fantasien.

Julen fortjener glimmer og glamour!

Og så bliver det faktisk jul – tid til at pynte bordet med en festlig samling af vidunderlige løgblomster som prægtige amaryllisser, friske tulipaner og duftende hyacinter. Hvis du vil skabe et botanisk look, kan du endda undlade at fjerne selve løgene. På den måde holder blomsterne sig smukke endnu længere.

Valg af farver lige fra vinterhvid til varm rød

Med hvide blomster – og et strejf af grønt – giver du dit hjem et fredfyldt juleudseende: naturligt og strålende. Hvad med hvide tulipaner, amaryllisser og hyacinter? Men hvad ville et julehjem være uden røde farver? Det er her, juleblomsten amaryllis kommer ind i billedet! Røde amaryllisser kombineret med versioner med lyserøde og hvide striber giver et moderne twist.

Gør-det-selv 1: Blomster til bordet

blomster

Lav foldede menukort af karton. Skær et hul på forsiden, og stik en tulipan igennem det. Brug tulipaner i samme farve som servietterne, og bind dem med bånd i stedet for en servietring.

Novasel - Perskindol
blomster

Gør-det-selv 2: Indpakning med blomster

blomster
Få en magisk jul med blomster.
Sådan kan du gøre indpakningen smuk og indbydende.

Pak dine gaver omhyggeligt ind i gavepapir med blomsterprint. Fastgør det med et blankt gavebånd. I sidste øjeblik lægger du en tulipan under båndet. En helt igennem vidunderlig gave at lægge under juletræet.

Gør-det-selv 3: Juletræspynt

Køb eller lav små poser af gennemsigtigt, skinnende stof. Ryst forsigtigt den løse jord af en hyacint med løg, og sæt en i hver pose. Anbring løget i posen, og lad blomsten stikke ud foroven. Det er en fin lille gave, eller den kan bruges som smuk juletræspynt, der også giver en sød, krydret duft.

blomster

Du kan få flere idéer til blomsterarrangementer og praktiske tips her.

LÆS OGSÅ om hvad du kan gøre for at mindske risikoen for indbrud i december og i juletiden.

Få en magisk jul med blomster.

author avatar
Bjarne Stæhr

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

[yikes-mailchimp form=”1″]

Jøhl – Grethe