Julestjerner: Se hvordan du holder dem bedst

julestjerne vandes i køkkenvasken

Julestjerner har i mange år toppet listen over vinterens mest populære blomstrende planter i boligen. Uanset om du er vant til at designe moderne, farverige udstillinger eller klassisk julepynt, er de umulige at undgå i årets sidste uger. For at få mest ud af planten, skal den stå på et lyst, varmt sted, som er beskyttet mod træk. Du kan følge disse seks gode vandingstips, som eksperter fra Stars for Europe (SfE) afslører her.

Brug stuetempereret vand til julestjerner

Julestjernen stammer fra det tropiske Mexico, så den kan hverken lide koldt vand eller kold luft. Efter at have fyldt en vandkande, er det bedst at lade vandet stå lidt, indtil det har nået stuetemperatur.

Bidro aflang Ledflex

Julestjerner foretrækker blødt vand

Julestjerner kan ikke lide hårdt vand. Regnvand er naturligt blødt (med lavt indhold af mineraler som kalk) og er derfor perfekt til planter – du kan samle regnvand og bruge det til at vande dine julestjerner med. I områder med hårdt drikkevand kan man reducere mineralindholdet i postevand, ved at koge det eller lade det stå i en dag. Dette aflejrer de mineraler, der gør vandet hårdt. Man kan også blande postevand med destilleret vand eller bruge et vandfilter.

Vand først, når jorden er tørret ud

Julestjerner tåler meget bedre at tørre ud i korte perioder end at have konstant våd jord. Vand dem kun, når jorden føles tør – stik fingeren ned i jorden og undersøg, om den er tør selv i en dybde på to centimeter. Du kan også løfte potten. Hvis den føles overraskende let, trænger blomsten til vand. Når det er sagt, så lad ikke jorden blive tør som støv. Undgå at jorden tørrer så meget ud, at den føles pulveragtig at røre ved.

Vand regelmæssigt, men moderat – et champagneglas er perfekt

En julestjernes jord bør aldrig være helt gennemblødt. Det er bedre at vande mindre, men oftere, end i store mængder. Til en julestjerne i standardstørrelse i en potte på omkring 13 cm, skal man bruge omkring 100 ml vand pr. gang – omtrent lige så meget, som kan være i et champagneglas. På den anden side behøver en julestjerne i miniature i en 6 cm potte kun et halvt shotglas vand. En god retningslinje for planter i standardstørrelse er at vande på denne måde hver anden til tredje dag. Det kan dog være en gode ide at vande mini-julestjerner dagligt på grund af den lille mængde jord. Hvis de opbevares i et meget varmt rum eller i nærheden af noget, der afgiver varme er der brug for hyppigere vanding.

Novasel - Perskindol

Kassér overskydende vand

Cirka 15 minutter efter vanding skal alt overskydende vand fjernes fra underskålen eller skjuleren, da julestjerner ikke kan tåle at stå i vand. Alternativt kan du også vande planten fra bunden. For at gøre dette skal du hælde vand direkte i underskålen eller planteskjuleren, og vente i cirka 15 minutter på, at vandet er absorberet af jorden. Hæld lidt mere vand ved, hvis det suges op hurtigere. Hvis vandstanden ikke ændres i flere minutter, betyder det, at planten har fået nok, og resten af vandet skal hældes fra.

Dyp i stedet for at hælde

Hvis man ikke har lyst til at skulle vande i tide og utide er dyppe-metoden et godt alternativ. Ved denne metode dyppes hele den tørre rodklump ned i stuetempereret vand i et par minutter. For at gøre det skal du tage planten med dens standardpotte med drænhuller og dyppe den i en spand eller dyb vask. Bobler vil stige op til toppen, dette indikerer, at jorden absorberer vand. Når boblerne forsvinder og stopper helt, betyder det, at julestjernen har fået nok. På dette tidspunkt skal du løfte planten op af vandet, kortvarigt lade vandet løbe af og derefter sætte julestjernen tilbage i dens potteskjuler eller underskål. Husk at fjerne overskydende vand, der siver ud senest efter 15 minutter. Med denne metode behøver du kun at vande cirka én gang om ugen, så det er perfekt, hvis du er væk hjemmefra i et par dage.

Sådan vander du julestjerner rigtigt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jøhl – Grethe