Biodiversitet har ikke topprioritet (endnu) blandt haveejere

grøn have med hus i baggrunden

Nem have eller biodiversitet
– undersøgelse viser hvordan danskerne prioriterer

Biodiversitet er langt fra en topprioritet, når vi indretter vores haver. Det viser ny europæisk undersøgelse lavet blandt 4.000 haveejere, heriblandt danskere. Undersøgelsen giver heldigvis også mulige svar på, hvordan vi kan få flere haveejere til at hoppe med på den grønne bølge.

Biodiversiteten er presset, og mange dyr og planter er truede. Heldigvis kan haveejere hjælpe med at vende udviklingen ved at invitere til mangfoldighed i deres haver. Men en ny undersøgelse viser, at langt størstedelen af de europæiske haveejere ikke designer deres haver ud fra et ønske om mere biodiversitet. Undersøgelsen er udarbejdet af Husqvarna og indeholder svar fra 4.000 haveejere fra otte europæiske lande, heriblandt 506 fra Danmark.

Bidro aflang Ledflex

Lav biodiversitet blandt danske haveejere

Heller ikke mange danske haveejere prioriterer biodiversiteten. Faktisk er det kun godt hver femte (22 pct.) der tænker biodiversitet ind, når de designer deres have. I stedet vægter danskerne det langt højere, at haven er nem at passe (73 pct.) med gode muligheder for afslapning (65 pct.).

Mangler viden om biodiverstitet

Forklaringen kan være manglende viden. Otte ud af ti danskere (78 pct.) fortæller, at de har begrænset eller ingen viden om biodiversitet i haven. De fleste er heller ikke af den opfattelse, at deres private have kan gøre en forskel for biodiversiteten. Faktisk viser undersøgelsen , at Danmark er det land, hvor færrest mener, at deres have kan spille en stor rolle, når det kommer til at øge biodiversiteten generelt (blot 8 pct.).

Private haver kan gøre en forskel

I Husqvarna er man dog ikke i tvivl om, at det kan spille positivt ind på havens mangfoldighed, hvis flere haveejere giver plads til vildskab.

Novasel - Perskindol

“I de sidste par år har vi alle lært, hvor vigtig biodiversitet er for vores planets velbefindende og fremtid. Det er vigtigt, at private haveejere forstår, at deres bidrag virkelig betyder noget. Vi kan se, at i nogle byer er op til havdelen af de grønne områder private haver. Derfor kan de spille en lige så vigtig rolle som offentlige parker, når det gælder om at opretholde biodiversiteten i bymiljøet, siger Michael Schlösser, der er salgsdirektør for Husqvarna Danmark.

Et budskab, der bakkes op af en førende ekspert på området:
“Alle m¨å bidrage hvis vi skal stoppe sammenbruddet af de økosystemer, som vi er afhængige af for at overleve. Og vores private haver er en vigtig ressource,” siger professor Alexandre Antonelli, der er videnskabelig direktør for Royal Botanic Gardens, Kew.

10 tips til at få mere biodiversitet i haven

  • Klip dit græs med måde
    Og lad udvalgte områder af din græsplæne vokse vildt.
  • Tænk i økologiske løsninger
    Undgå at bruge kunstige pesticider og kunstgødning.
  • Behold naturligt nedfald
    Fx blade og kviste – de fungerer som naturlig gødning, der giver næring og øger biodiversiteten
  • Klip kun din græsplæne om dagen
    For at undgå at skade natdyr.
  • Fyld haven med mange typer planter
    Fra små blomster til store træer. Sørg også for, at du har arter, der blomstrer på alle årstider.
  • Bliv mere selvforsynende
    Udnyt den mad, som haven producerer. Hvis du ikke kan spise det hele- don´´er det!
  • Tillad ukrudt i din have
    Meget ukrudt er vigtige fødekilder for bestøvere og er levesteder for insekter.
  • Behold træer og buske
    De er vigtige levesteder for mange forskellige arter.
  • Minimer kunstigt lys i haven
    Det kan være forstyrrende for nataktive dyr og planter.
  • Byd dyrene velkommen
    Lok dyrene til med fuglehuse og insekthoteller.

Kilde: Alexandre Antonelli, professor i biodiversitet ved Göteborgs Universitet og videnskabelig direktør i Royal Botanic Garden, Kew

Om undersøgelsen
Husqvarna Forest og Garden-undersøgelsen blev gennemført af analyseinstituttet Nepa i maj 2022. 4.000 haveejere fra Sverige, Danmark, Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Polen, Belgien og Holland deltog. Nationale repræsentative stikprøver i alderen 30-65 år. Kun personer, der har en have, deltog. Undersøgelsen blev gennemført ved hjælp af kvantitative online-interviews.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jøhl – Grethe