Begrebet bruges i mange sammenhænge, men hvad betyder det egentlig? Få en forklaring fra Miljøministeriet her.
FN definerer biodiversitet som: “Mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil, som organismerne indgår i. Biodiversitet omfatter såvel variationen indenfor og mellem arterne som mangfoldigheden af økosystemer”.
Med andre ord er biodiversitet alt liv på jordkloden, herunder dyr, planter, svampe, bakterier og andet levende både på land og i vand.
Biodiversitet handler om livet her på jorden
Eksempelvis vil der i en naturlig sø leve mange forskellige slags arter side om side. Her findes både bakterier, encellede alger, planktondyr, og der gror forskellige svampe.
Af større organismer findes insekter, padder, fisk, vandplanter og vandfugle. Tilsammen kaldes det for et økosystem. Et økosystem kan også være en skov, eng eller en sump. Alle disse steder lever de forskellige arter sammen og udnytter de forhold, der findes på stedet.
Økosystemer, arter og gener
Biodiversiteten består af den mangfoldighed af økosystemer, arter og gener, der omgiver os. Disse 3 elementer bidrager til at give os fødevarer og medicin samt ren luft og vand. Derudover kan biodiversiteten hjælpe med at afbøde naturkatastrofer, modvirke skadedyr og sygdomme samt medvirke til at regulere klimaet.
Biodiversiteten kan også levere økosystemtjenester, der er grundlaget for vores økonomi. Forringelse og tab af biodiversiteten udgør en fare for disse tjenester. Mister vi arter og levesteder, vil det påvirke den velfærd og de arbejdspladser, som er knyttet til naturen.
Biodiversitetskonventionen skal klodens liv beskyttes på tre niveauer: Den genetiske variation, arterne og økosystemerne. Læs mere om de enkelte begreber nedenfor.
Økosystemer
Økosystemer omfatter samspillet mellem de levende organismer og deres fysiske omgivelser. Økosystemer kan afgrænses på mange niveauer. Jorden kan betragtes som ét stort økosystem. En naturtype som skov kan også ses som et økosystem, der kan rumme andre eller dele af andre økosystemer.
Inden for et økosystem er alle levende organismer på forskellige måder påvirkede og afhængige af andre organismer og af omgivelsernes klima og jordbund.
Der foregår dynamiske vekselvirkninger mellem de levende (biotiske) og de ikke-levende (abiotiske) elementer i økosystemer. Økosystemer udgør funktionsmæssige enheder, hvor biologiske, fysiske og kemiske processer som vandets, iltens og næringsstoffernes kredsløb, jordbundsdannelse og regulering af mikro- og lokalklima er eksempler på disse vekselvirkninger.
Økosystemtjenester stammer fra naturen
Økosystemtjenester er betegnelsen for de tjenester og goder, som mennesket får fra naturen. Et velfungerende økosystem kan rense vand og luft, vedligeholde jorden, regulere klimaet, genanvende næringsstoffer og bidrage med fødevarer. Derudover sørger økosystemtjenester for råmaterialer og ressourcer, der bruges til medicin og andre produkter.
Trusler mod biodiversiteten
Biodiversiteten, som er afgørende for økosystemers overlevelse, er under pres, og en stor del er allerede forsvundet. Arealanvendelsen ændrer sig, bl.a. på grund af intensivering af landbruget og urbanisering, overudnyttelse, forurening, klimaændringer og introducerede arter, som konkurrerer med den oprindelige flora og fauna, hvilket alt sammen skader de naturlige økosystemer. Når de først er ødelagt, er det ofte dyrt og nogle gange umuligt at genoprette dem.
IPBES
Den internationale platform IPBES består af forskere og myndigheder der vidensdeler om biodiversitet og økosystemtjenester. De udarbejder bl.a. rapporter for status og udvikling af økosystemer på tværs af landegrænser.