Sådan får du blomstrende pelargonier hele sommeren

Pelargonier er sommerblomster der kan blomstre hele sommeren. Sommerblomster når de er smukkest

Pelargonier er en fryd for øjet med deres farverige blomster. De varierede blomster skaber sommerstemning i både krukker, blomsterbede og altankasser. Du kan opnå blomstrende pelargonier fra forår til efterår med disse gode tips.

Det optimale tidspunkt for pelargonier

Pelargonier tåler ikke frost, så derfor anbefales det, at du ikke at plante pelargonier udenfor før midten af maj. Skulle det alligevel blive ekstra koldt på dette tidspunkt, kan du rykke krukker eller altankasser til et frostfrit sted. Har du plantet i bede, er en filtdug eller lign. nok til at beskytte i kolde kortvarige perioder.

Bidro aflang Ledflex

Pelargonier kan blomstre hele sommeren
Ingen sommer uden pelargonier.

Vælg den rigtige jord

For at få pelargonierne godt i gang med at gro, er det vigtigt at du bruger frisk jord når du planter dem. Der findes speciel pelargoniejord som er optimalt tilpasset disse planters behov, og det kan du med fordel vælge. Du kan også vælge andet kvalitetsjord som universel pottejord. Den gode kvalitetsjord er kendetegnet med at have en høj drænings- og vandretentionskapacitet. Det er med til at støtte planten, og samtidig tillade nok luft at nå rødderne.

Husk et godt dræn til pelargonierne

Ud over den gode jord, skal du sørge for et godt dræn når du planter pelargonier. De kan ikke lide at stå i vandtætte krukker, da det er vigtigt at overskydende vand kan løbe væk. Vælg krukker med vandafløbshuller og lav et dræn af små sten eller potteskår i bunden.

Placer pelargonier et solrigt sted

Pelargonier er glade for sol og lys. Det er sådan, at jo mere lys de får, jo flere blomster kommer. Selv om de foretrækker at stå i fuld sol, kan planten godt klar delvis skygge. Har du valg en sort med store eller dobbelte blomster, vil det være en fordel at sætte dem op mod en husmur. Her kan du være beskyttet mod stærk vind.

Novasel - Perskindol

Vand direkte i jorden

For at producere nye blomster har pelargonier brug for masser af vand. Brug varmt vand og sørg for at vande direkte i jorden og ikke på planten. Et godt råd er at tjekke om planten har brug for vand selv på rengfulde dagen. Har din plante mange blade, er det ikke sikkert at rengdråberne når ned i jorden.

Gødning og næringsstoffer

Pelargonier har brug for mange næringsstoffer. Har du plantet i pottejord med gødning, kan du med fordel gøde igen fire til seks uger efter. Den ideelle gødning for pelargonier er en almindelig flydende gødning til blomstrende planter iblandet vandet en gang om ugen. Du kan også vælge at bruge gødningspinde, der typisk vil virke i to til tre måneder.

Fjern visne blomster

Hvis du sørger for at fjerne de visne blade og blomster regelmæssigt, vil planten producere flere blomster og forblive sund. Der finde selvrensende sorter af pelargonier, der automatisk mister visne blomster. Du bør dog stadig fjerne de visne blade fra planten.

Pelargonier kan overvintre

Du kan få dine pelargonier til at overvintre ved at skære dem tilbage til ca. 15 cm før den første nattefrost. Herefter flytter du dem til en køligt sted indendørs eller til en frostfri garage. I vinterfasen har pelargonierne kun brug for meget lidt vand. Når det igen bliver forår, fjerner du de visne blade, ompotter dem i frisk jord og placerer dem et varmt lyst sted. Så vil du igen nyde pelargonierne med nye blade og blomster.

Kilde: Pelargonium for Europe

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jøhl – Grethe