Sådan får du en levende krukkehave

krukkehave

Krukker, plantekasser og masser af sommerblomster og urter er de magiske ingredienser, når din terrasse eller altan skal forvandles til en personlig og frodig grøn oase. Det er både nemt og hurtigt.

Det er nemt, det er sjovt og det er hyggeligt at lave en krukkehave. Du behøver ikke engang at have specielt grønne fingre for at skabe en smuk, charmerende og frodig lille oase på terrassen eller foran huset. Du kan plante i alt, hvad der kan rumme jord, tåle vand og har et hul i bunden. Krukker i ler, sten eller kunststof er det oplagte valg, men også plantekasser er rigtig dejlige at arbejde med, fordi de har et godt rumfang, og med deres stramme form er med til at give struktur og skabe rum og afgrænsning.

Sådan får du en levende krukkehave

Sommerblomster er helt enestående, når det gælder om på en enkel, billig og hurtig måde at få krukkerne til at se ud af en hel masse. Og hvis du bare giver dem en god pottejord og husker at vande og gøde lidt ind imellem, kan det (næsten) ikke få galt. Det samme gælder de spiselige afgrøder som krydderurter og salat.

Skab rum med plantekasser

Et par højbede gør terrassen frodig og levende, og samtidig fungerer plantekasserne som visuelle rumdelere, der afgrænser terrassen og gør den mere intim og hyggelig.

krukkehave
Du kan bruge selvvandende kapilærkasser i flamingo. På billedet er de gemt væk i sortmalede trækasser, der passer til huset og terrassens øvrige møbler.

Brug højden

Ved at arbejde i højden udnytter du pladsen maksimalt og understøtter en fornemmelse af stor frodighed.

krukke
En blomsterkasse med indbygget espalier er også særdeles effektiv som grøn rumdeler.

Stræk blomstringen

Spanske Margueritter findes i et utal af smukke farver og sorter. Plant dem i krukker eller i bedet – gerne i direkte sol, og pas dem med regelmæssig gødning.

Novasel - Perskindol
krukkehave
Pas Margueritter godt, så vil planterne sætte nye knopper, vokse kraftigt og blomstre helt hen til den første nattefrost i november.


Dyrk, duft, spis

En enkelt lille kasse er faktisk nok til at rumme adskillige slags grønt og urter, og smagen af hjemmedyrket og friskplukket er en af sommerens helt særlige glæder.

krukkehave
Lille urtebed gør sig godt på terrassen.

Regulér temperaturen med terrakotta

Lerpotter bliver kun smukkere med årene. De er intet mindre end perfekte at plante i, fordi lerets porøse overflade tillader rødderne at ånde.

krukker

Leg med ligheder og forskelle

En blanding af mange forskellige former, farver og materialer kan hurtigt komme til at virke lidt rodet. Men omvendt kan lidt forskellighed også være med til at gøre krukkehaven mere spændende.

krukkehave
krukkehave

Sådan får du en levende krukkehave – det er nemt at skabe stemning på terrassen, i haven og på altanen.

Læs også om pelargonier, der skaber et blomstrende paradis.

author avatar
Bjarne Stæhr

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jøhl – Grethe