Rene vinduer både pynter og betaler sig i længden. Vinduespudsning kan faktisk forlænge vinduernes levetid.
Helt blanke og rene vinduer handler i bund og grund om at være grundig med sæbevandet og hurtig med skraberen.
Mange vinduesfirmaer opfordrer til, at man også vasker rammer og karme, når man alligevel er i gang med at pudse ruderne. Hvis man et par gange om året fjerner snavs både udvendigt og i alle false og kroge omkring ramme og karm, forlænges vinduernes levetid, da det er ren vedligeholdelse.
Forlæng vinduernes levetid
Tips og gode råd til rene vinduer
Nogle sværger til eddikevand, andre til at bruge en særlige vinduessæbe. Som regel er almindeligt opvaskemiddel akkurat lige så godt. Er vinduerne meget beskidte af eksempelvis sod, nikotin eller fugleklatter kan et lille skvæt salmiakspiritus i sæbevandet hjælpe med til at opløse snavset.
Brug skraberen
Når vinduet er sæbet ind, skal vandet tørres af med en god skraber. Her er det en klassisk fælde at vælge en skraber med hårdt gummi i stedet for blødt. Det duer ikke. Gummikanten skal være blød, så skraberen kan få fat og glide let hen over vinduet. Så undgår du striber.
Tør efter med en klud
Kanterne tørres efter med et gammelt viskestykke. Det må hverken fnulre eller have været vasket med skyllemiddel, som gør rene klude fedtede.
God fornøjelse med helt rene vinduer!
Går du i salgstanker? Få tips til at gøre boligen salgsklar.
Forlæng vinduernes levetid: For optimalt resultat så tjek vejrudsigten inden du går i gang udvendigt.