Boligstylist Camilla Rudnicki: Vi bliver ofte blinde i at kunne transformere

Boligstylist Camilla Rudnicki

Boligstylist Camilla Rudnicki har i 5 sæsoner været indretningsekspert i boligprogrammet ”Boligkøb i blinde”, hvor hun på få dage indretter et helt nyt hjem til deltagerne. Et hjem, hvor det skal føles rart at være.

Det er ikke kun boligstylisten med den gode energi, der går op i indretning. Boligprogrammer på TV er utrolig populære, og Camilla Rudnicki mener, at grunden til det er, at vi har brug for at finde både tryghed og inspiration.
”Når vi har lavet vores base i hjemmet og flyttet møbler ind, så bliver vi ofte så blinde i at kunne transformere det. Man er blevet ”hjemblind”. Jeg sammenligner det tit med vores frisure. Du er jo vant til at se dig selv i spejlet, og det fungerer fint med det hår du har. Når du kigger rundt derhjemme, så har det måske også fungeret i 20 år. Så køber vi alligevel ikke ny sofa, men nye puder som et ”add on”. Boligprogrammer er gode til, at vi kan finde både tryghed og inspiration.”

Bidro aflang Ledflex

”Jeg finder selv rigtig meget inspiration, når jeg er ude og rejse – på hoteller og restauranter. Her er de ofte lidt mere modige med mønstre, farver og sammensætninger. Det kan jeg blive rigtig inspireret af; måske ikke indretningsmæssigt men mere materialer og farver.”

boligstylist Camilla Rudnicki
Boligstylist Camilla Rudnicki: Vi bliver ofte blinde i at kunne transformere

Om at kunne transformere et hjem

Har du lyst til at ændre din indretning efter et boligprogram på TV, så har Camilla Rudnicki gode råd til, hvordan boligen transformeres til et hjem.

”Et hus føles som et hjem, når man kan mærke noget. Det er en følelse. I programmet ”Boligkøb i blinde” handler det om at transformere et hjem til deltagerne. Så hver gang parret går ind i et nyt rum eller kigger på en væg, så skal de kunne identificere sig selv. Jeg besøger dem 1 gang i deres gamle hjem, så her observerer jeg ting; det kan være et arvestykke eller en yndlingsfarve. Det skal inddrages i det nye hjem, så parret har noget at identificere sig med og kan genkende sig selv. Er der nye møbler over det hele, er det svært at rumme og have fornemmelsen af, at man har lyst til at være der”.

Novasel - Perskindol

Skiftende indretningstendenser koster

”Hvis man er en person, der hele tiden skifter og bliver træt af sofafarven efter halvandet år, så behøver man ikke gå meget dyrt til værks. Hvis man er lidt mere forsigtig, og gerne vil have roen når man er hjemme – og i øvrigt har det fint med den samme frisure eller sofa i 20 år – så skal man jo gå efter det mere sikre valg, hvor kvaliteten også følger med. Det er ofte også et dyrere valg. Man skal være ærlig over for sig selv i forhold til, hvad man har tålmodig til – så det ikke bliver et stress punkt i hjemmet.”

Camilla Rudnicki, 47 år

  • Gift med Lars, 4 sammenbragte drenge
  • Bor i Silkeborg
  • Ejer af det kreative boligstyling univers Camilla Rudnick Interior & Design – www.camillarudnicki.nu
  • Boligstylist og indretningsekspert på programmet ”Boligkøb i blinde” på TV3

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jøhl – Grethe