Nem opskrift på sprøde flutes

nemme flutes

Denne opskrift på koldhævede sprøde flutes er i al sin enkelhed super nemme. Du kan røre dejen om aftenen eller om morgenen, og lade den stå i køleskabet. Her skal den i 10 timer.

Dejen skal ikke æltes og tager i virkeligheden kun meget kort tid at forberede.

Opskrift på overskud og god mad

Der er ikke meget bedre end nybagt flutes, både til hverdag og når der er gæster. Men det kræver altså ikke det store overskud at forkæle med nybagt flutes til middagen.

Brug kun 5 minutter på at røre dejen sammen. Dejen skal ikke æltes men røres sammen med en ske. Konsistensen skal være som en grød. Det er en nem opskrift på sprøde flutes:

Ingredienser

  • 2,5 dl. koldt vand
  • 10 g gær
  • 1 tsk. groft salt
  • 1 tsk. akaciehonning (du kan bruge anden honning eller sukker)
  • 300 g mel (brug 250 g hvedemel og 50 g durumhvedemel eller rughvedemel)

Fremgangsmåde

Smuldr gæren i en skål og rør den ud med koldt vand

Novasel - Perskindol

Herefter tilsætter du de øvrige ingredienser og rører dejen sammen med en ske til den er glat. (Du skal ikke engang have hænderne i dejen).

Du behøver blot røre dejen et par minutter til en har en konsistens som en grød.

Dæk skålen til og sæt den i køleskabet.

Når du er klar til at bage flutes – efter dejen har koldhævet natten over eller 10 timer – tændes ovnen på 250 grader. Fugt fingrene i vand og del dejen i to lige store dele. Dejen kan trækkes til to flutes og lægges på bagepapir på en bageplade. Fugt igen fingrene og form dejen til flutes.

Du kan pensle med æg eller mælk og give lidt groft salt til sidst.

Skru ovnen ned til 225 grader og bag i 20-25 minutter til flutesne er gyldne.

Lad de sprøde flutes afkøle og nyd dem til middagen.

Flutesne kan fryses. Når du skal spise dem, tages de ud af fryseren og tør op på køkkenbordet. Varm dem i ovnen 5 minutter og du har sprøde flutes.

Nem opskrift på sprøde flutes.

author avatar
Jeanet Gugic

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jøhl – Grethe