Haveindretning: Få gode tips til indretning af haven

Inspiration til haveindretning - mere fokus på bæredygtighed og biodiversitat

Din have rummer mange muligheder for sjove og hyggelige stunder. Uanset årstiden eller størrelsen. Tænk en ekstra gang over din haveindretning med nogle gode råd og inspiration til haven.

I artiklen her kan du få inspiration til, hvordan du kan indrette haven hyggeligt og smart, og hvordan du kan øge biodiversiteten ved at give naturen plads til at udfolde sig i din have.

Inspiration til haveindretning - mere fokus på bæredygtighed og biodiversitat

Din have – dine valg – få inspiration til haveindretning

Din have kan fungere som et ekstra rum i boligen. Med mulighed for aktivitet, afslapning, leg, madlavning og hygge. Når du skal indrette din have, er det derfor en god idé at starte med at overveje, hvilke funktioner din have skal rumme. Har du børn, skal der måske være plads til leg og fodbold – og træer til huler? Vil du gerne have små hyggekroge, hvor du kan nyde et glas vin med en god ven? Er en stor terrasse et must for dig, så du kan have hele familien på besøg til grill? Og har du altid drømt om en smukt blomstrende have, som ser godt ud uanset årstiden? Vurder, hvilke funktioner og elementer der er vigtigst for dig i en have.

PS: Husk at være realistisk ift. dine drømme og ønsker. En køkkenhave med alle de grøntsager og urter, hjertet kan begære, lyder måske som en god idé, men har du tid til at passe det?

Gør din haveindretning praktisk

Prioriter den plads, du har til rådighed. Brug flest kvadratmetre på det, der virkelig er vigtigt for dig. Og se, om du kan finde på pladssparende og praktiske løsninger til de mere kedelige ting som cykelopbevaring og affaldsspande. Sidstnævnte skal fx placeres på en måde, der er praktisk for både dig selv og dem, der henter dit affald.

Novasel - Perskindol

Tænk i øvrigt over, hvordan du placerer eventuelle stier og havegange. Jo bedre placeret, de er, desto mere vil de blive brugt. Vis den nemmeste vej fra huset til terrassen, og fra kældertrappen til tørrestativet. Tænk også over solen i forhold til, hvor du placerer terrasser, tørrestativer og hyggekroge.

Anlæg terrasser i haven

Terrasser fungerer som vigtige samlingspunkter, og det kan derfor betale sig at tænke godt over, hvordan de skal bygges og placeres. Har du en stor have, kan du anlægge flere terrasser med forskellige formål. Fx kan du lave en stor terrasse til det større selskab og en mindre terrasse i en hyggekrog i haven, hvor du kan læse en god bog i eftermiddagssolen. Du skal også vurdere, hvilke materialer, du foretrækker at have din terrasse i.

Foretrækker du træ til din terrasse, kan det være en god idé at kigge efter svanemærket holdbart træ. Det er nemlig gjort modstandsdygtigt uden brug af biocider og tungmetaller – i stedet er træet blevet varmebehandlet. Det er dermed et rigtig godt alternativ til traditionelt trykimprægneret træ, hvor der i imprægneringen er brugt enten tungmetaller eller biocider – og begge dele er giftige for miljø og mennesker. I svanemærkede træprodukter stammer mindst 70 % af træet fra et bæredygtigt skovbrug, og træet er lovligt fældet og skal kunne spores. Der findes også svanemærkede blomsterkasser, som lever op til de samme krav.

Fliseterrassen kan imprægneres

Har du en fliseterrasse, er det en god idé at imprægnere den, så det bliver vanskeligere for alger, flisepest og andet snavs at sætte sig fast i fliserne. Og det er en endnu bedre idé at vælge en fliseimprægnering, der certificeret med Svanemærket. Svanemærket fliseimprægnering lever nemlig op til skrappe krav, som sikrer, at jord og grundvand ikke tager skade.

Svanemærket stiller bl.a. skrappe krav til, at fliseimprægneringen ikke må være klassificeret som miljøfarlig. Der er også krav til mængden af konserveringsmidler i imprægneringen, ligesom konserveringsmidlerne ikke må være bioakkumulerbare. På den måde kan du være med til at passe på både jorden og grundvandet. Du passer også bedre på dig selv ved at gå efter Svanemærket. Der er nemlig forbud mod anvendelse af en lang række sundhedsskadelige kemikalier, fx halogenerede organiske forbindelser, organiske tinforbindelser, ftalater og Bisphenol A. Svanemærket fliseimprægnering skal desuden leve op til kvalitetskrav. Det betyder, at produktet både er slidtestet og testet i forhold til reduktion af belægninger for at kunne blive svanemærket.

Vælg svanemærkede grillbriketter og -kul

Hvis du i øvrigt vil grille på din terrasse, kan du gå efter svanemærkede grillbriketter og grillkul. Svanemærkede grillbriketter og -kul er nemlig et godt valg for både miljø, klima og jordens ressourcer. Svanemærket stiller bl.a. krav til, at 100% af det anvendte træ skal være FSC- eller PEFC-certificeret. Der er også skrappe krav til energiforbrug i produktionen, og så er der krav om gode forbrændingsegenskaber – til gavn for både klima og dem, der opholder sig i nærheden af grillen.

Gør havemøblerne klar

Når du vedligeholder dine træmøbler, bliver de ikke bare pænere – de holder også længere. Det er en god idé at få gjort havemøblerne klar tidligt på sæsonen. Både fordi det ikke er en god idé at behandle møblerne i direkte sol – og fordi du nok også hellere vil lave noget andet, når solen endelig er fremme.

Det er en god idé at vælge en miljømærket træbeskyttelse. Maling og træbeskyttelse med Svanemærket eller EU-Blomsten har et minimalt indhold af opløsningsmidler som fx terpentin og ingen tungmetaller eller blødgørere, der kan skade forplantningsevnen. Miljømærkerne stiller samtidig høje krav til kvaliteten, så produkterne rækker langt, dækker godt og er modstandsdygtige for vind og vejr. Hvis du behandler dine havemøbler med specielle produkter, bør du læse etiketten grundigt i forhold til doseringsmængde. Før du sætter møblerne ud i solen, bør du lade dem tørre og hærde i et par dage.

TIP
Når sæsonen for havemøbler er slut, gør du klogt i at vaske møblerne rene for skidt og snavs, inden du stiller dem væk et tørt sted – på den måde kan du undgå, at der går råd og svamp i møblerne vinteren over.

Giv de grønne fingre frit spil

Vil du gøre haven klar til foråret, kan du starte med at finkæmme og pleje den efter, at den har været henlagt over vinteren. Ryd op i bedene og på græsplænen ved at fjerne nedfaldne grene og blade. Dog ikke for tidligt på året, da grenene og bladene kan beskytte de nye skud mod frostskader, og da der kan gemme sig fredede pindsvin, som stadig ligger trygt i deres vintersøvn.

Lug ud i ukrudtet, inden det vokser og spreder sig. Jo større, det bliver, desto sværere bliver det at fjerne. Nogle ukrudtsplanter kan hakkes væk, mens andre må graves op. Ukrudt som skvalderkål og brændenælder er måske ikke din yndlingsgæst i haven – men de kan være gevaldigt gode gæster i køkkenet. Begge planter kan nemlig bruges i madlavningen til fx suppe og pesto.

Når ukrudt og nedfaldne grene og blade er væk, kan du slå græsset. Står du over for at skulle have ny plæneklipper, kan du gå efter Svanemærket. Svanemærkede plæneklippere må kun støje minimalt. De er energieffektive, og deres udslip af miljø- og sundhedsskadelige stoffer er minimeret. Desuden indeholder de ikke problematiske flammehæmmere og ftalater.

Jordforbedring om omtanke

Dernæst kan du give haven en kærlig hånd med jordforbedringsmidler, så dine planter kan vokse endnu bedre. Også her er der et miljømærket alternativ: Jordforbedring med EU-Blomsten begrænser jord- og vandforurening på grund af skrappe krav til indhold af bl.a. tungmetaller. Det fremmer samtidig genanvendelse af materialer. Og det bidrager til mere frugtbar jord. Derefter kan du så nye blomsterfrø, plante nye planter og rykke rundt på de gamle, så haven får det æstetiske udtryk, du drømmer om.

Når foråret og sommeren går på hæld, kan du atter gøre haven klar til årets koldere måneder. Nogle planter i de danske haver er skabt til det danske klima, og kan derfor klare sig selv. Men i mange haver findes der planter, som oprindeligt kommer fra mildere og varmere klimaer end det danske, såsom roser og krydderurter. Disse planter bør du beskytte mod frost og kulde, så de kan overleve vinteren.

Øg biodiversiteten og få inspiration til haveindretning

Vi bliver flere og flere mennesker i verden, og ifølge Miljøstyrelsen er befolkningstallet alene i Danmark blevet femdoblet i løbet af de sidste 200 år. Det betyder, at der er stort pres på naturen og alle dens arter. Naturarealer bliver ryddet, delt op og hegnet ind, og når naturen ikke får lov at vokse frit, går det ud over biodiversiteten.

Hvis du vil give den biologiske mangfoldighed en hjælpende hånd, kan du skabe rum og plads for naturen til at udfolde sig i din have. Lad din græsplæne gro vildt. Giv træerne lov til at vokse sig store, og lad de gamle træer blive til træruiner. Få krat, urter og græsarter til at sprede sig, og lav vandhuller og læsteder til dyrene. Og lad være med at bruge kunstgødning og sprøjtegifte. Jo vildere og mere naturlig din have er, desto bedre passer du på naturen.

LÆS MERE om biodiversitet her.

Forskere ved Nationalt Center for Miljø og Energi har lavet et spørgeskema, som kan hjælpe dig med at øge biodiversiteten i din have. Det kan du se her.

Få inspiration til haven i teksten ovenfor.

LÆS OGSÅ: Nyd foråret med en terrasseoverdækning der er vedligeholdelsesfri.

author avatar
Bjarne Stæhr

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jøhl – Grethe