Få (lidt) mere ud af dine kvadratmeter

Boligpriserne stiger fortsat, og det gælder derfor om at få mest muligt ud af de dyre kvadratmeter.
Inden for de senere år har boligkøbere været udsat for markante prisstigninger, og særligt ved ejerlejligheder er priserne for alvor steget til vejrs. Ifølge tal fra Finans Danmark er prisen pr. kvadratmeter på landsplan steget med 48 procent, mens parcelhuse samlet set er steget med 21 procent i gennemsnit de seneste fem år.
Værst ser det ud for københavnerne, der må finde sig i kvadratmeterpriser på helt op til 41.000 kr. på ejerlejligheder og 35.000 kr. ved parcelhuse. Det er derfor vigtigere end nogensinde, at boligejere formår at udnytte hjemmets sparsomme plads mest muligt.
Udnyt pladsen med skydedøre
Der er flere ting, du kan gøre, for at åbne op for rummet og udnytte pladsen bedst muligt. En mulighed, som flere og flere danskere får øjnene op for, er at installere skydedøre, som forsvinder let og diskret ind i væggen, og som derfor ikke optager unødvendig plads i hjemmet. Skydedøren er især populær blandt storbyboere i mindre lejligheder.
Hvis du ønsker at tilføre rummet mere lys, kan du med fordel vælge skydedøre med glas, som lader lyset strømme ind og samtidig bidrager til en større rumfornemmelse.
Døre med flere funktioner
Der er også andre måder, hvorpå døren kan tænkes ind i indretningen, for at spare på pladsen. Det kan eksempelvis gøres ved at integrere et spejl på døren i soveværelset eller et whiteboard på børneværelsesdøren, så døren kan udfylde flere funktioner.
More Stories
Biopejs er et miljøvenligt alternativ til brændeovnen
Hyggelig atmosfære med biopejs både indenfor og udenfor