Forårskrukker skyder foråret i gang

lilla vibeæg (fritillaria)

Forårskrukker: Start havesæsonen og skru op for humøret ved at plante forårsblomster i de tomme krukker.

Kribler i det i fingrene for at få lidt liv på terrassen, så kan du sætte gang i forårskrukkerne.

Bidro aflang Ledflex

Har krukkerne været opbevaret i skuret, så tag dem frem og gør dem forårsklar. Husk at rengøre krukkerne, hvis du ikke fik det gjort inden de blev stillet væk for vinteren.

Nu er det heldigvis igen tid til forårsblomster. Du kan starte foråret med at plante forårskrukker ved indgangen og hoveddøren. Det er med sikkerhed noget, der løfter humøret, så snart du eller dine gæster træder ind ad døren.

Du kan sagtens plante en række forårsblomster og løg, selv om der stadig er mulighed for nattefrost.

Novasel - Perskindol

Planter og forårsblomster der tåler lidt frost:

  • Primula
  • Perlehyacinter
  • Hornvioler
  • Bellis
  • Stedmoderblomst
  • Vibeæg (Fritillaria)

På vores breddegrader kan vi som bekendt om foråret opleve store temperaturudsving i løbet af et døgn. Så selvom vi kan nyde blå himmel og forårssol, kan der jo være nætter med nattefrost helt hen i maj måned.

Hvis du om morgenen oplever, at de fine nyplantede forårsblomster hænger med hovederne efter en nat med frost, så fortvivl ej. Når solen igen kommer frem vil de rette sig op.

Tip!

Hvis du ved der kommer lidt nattefrost, kan du dække de nyplantede krukker med forårsblomster med et viskestykke. Det vil som regel være nok.  

Vælg en krukke der holder

Udvalget af krukker er stort og det kan være svært at vælge, om det skal være sort farvetema, terracotta, fiber, flet eller noget andet. Mange oplever at en fin krukke er gået i stykker, fordi den ikke var frostsikker. Det er ærgerligt, men måske du alligevel vælger netop den krukke. Det er bare værd at være opmærksom på, og hvis du vil være sikker på en krukke er frostsikker, så forhør dig inden du køber den.

Trænger du til lidt liv ved fordøren eller på terrassen så plant skønne forårskrukker nu – så får du glæde af dem længe.

Sådan får du gang i dine forårskrukker

Når havekrukken skal tilplantes, er det vigtigt at der er hul i bunden og husk et godt dræn i bunden. Hvis der ikke er det, har planten ikke de bedste betingelser. Hvis der står vand i krukken, vil den med stor sandsynlighed drukne, eller rødderne kan rådne.

Sådan skal du tilplante forårskrukker

  • Vælg en krukke med hul i bunden.
  • Læg 3-4 cm dræn i bunde af krukken (lecasten eller potteskår).
  • Fyld herefter en ny god jord i krukken. Fyld så der stadig er plads til planterne.
  • Potteklumpens form bevares og der fyldes op med mere jord.
  • Vand jorden igennem.
  • Du kan vælge at dække overkanten med flis.

Sådan får du gang i forårskrukkerne: kom i gang med at plante og du vil glædes hver gang du kommer hjem.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jøhl – Grethe