En smuk krans får julen til at begynde udenfor

julekrans
Blomsterløg og en færdigkøbt krans - så har du let pyntet op ved døren.

Byd julen velkommen med en julekrans på hoveddøren.

Julen begynder allerede udenfor – måske i form af en smuk krans på døren eller en krukke med blomster og stedsegrønt ved hoveddøren. Også på altan og terrasse er det en oplagt idé at arrangere en juledekoration, som kan nydes inde fra stuen.

Køb gerne mange løg i potter på én gang; måske er der tilbud, når du køber flere sammen. Når du kommer hjem, så tag løgene ud af de små plastpotter, så de kan bruges til at plante i glas og krukker eller arrangeres i dekorationer på fade. Stik gerne grene ind imellem – enten stedsegrønne eller krogede kviste med mos og lav på.

julekrans

Blomsterløg og en færdigkøbt krans – så har du let pyntet op ved døren. Foto: Charlotte Sandberg

Kransen her er købt færdig, men du kan også selv forme en af smidige grene, fx pil. I bunden er der fastgjort forskellige stedsegrønne grene, eukalyptus og grangrene med lav. De er bundet fast med tynd metal-blomstertråd. Splithyacintløgene er blevet trådet med kraftig metaltråd og fastgjort i bunden af kransen. Pynt til sidst med bånd, stjerne, en kunstig blomst – eller hvad du har ved hånden.

jul blomster
Også udenfor er blomsterløg både nemme og smukke. Foto: Nina Ewald.

Små røde tulipaner er indbegrebet af jul! Lav en lille opstilling til at sætte udenfor med krukker, potter, spande eller andet, der kan tåle vind og vejr. Store krukker og spande kan fyldes med lecasten i bunden. Fyld op med mos og placer de røde tulipaner rundt omkring i mosset sammen med bær, husløg, mistelten, kogler eller andet, der tåler at stå ude. Her er tingene sat sammen på en gammel, blåmalet kælk, der står midt i et staudebed.

Novasel - Perskindol

TIP

Når du køber hyacintløg, har potterne ofte af forskellig farver. Det er ikke bare for sjovs skyld. Blomsterfarven kan jo ikke ses, når løget kun lige er spiret frem; til gengæld kan du aflæses den af pottens farve: blå, pink, hvid etc.

Kilde: Løgdriverklubben

Skab magi med julestjerner – ser mere her. 

author avatar
Jeanet Gugic

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

[yikes-mailchimp form=”1″]

Jøhl – Grethe