Den første uge i november byder på allehelgensaften, halloween og allehelgensdag. Men der er tale om tre forskellige dage med hver sit indhold og betydning, selvom dagene falder tæt op af hinanden.
Året går på hæld, og mørket vinder frem, når kalenderen viser november, og det er tid til uhygge, lys og spindelvæv og mange af de ting, som folk forbinder med halloween – eller er det allehelgen?
Mange forveksler nemlig de to traditioner med hinanden. Men allehelgen og halloween er ikke det samme. Der er derimod tale om to helt forskellige højtider.
1: Datoen
Den første forskel handler om noget så simpelt som datoen. Den første af dagene er halloween, som fejres den 31. oktober. Den 31. oktober var tidligere også datoen for allehelgensaften, da allehelgensdag i 800-tallet blev fastlagt til den 1. november af pave Gregor IV.
Under Struenses helligdagsreform i 1770 blev det dog bestemt, at allehelgensdag skulle fejres den først søndag i november.
Hvad så med allesjælesdag? I katolsk tid lå allesjælesdag på dagen efter allehelgen, altså den 2. november. Her bad man for de døde, som var i Skærsilden, om, at deres tid dér måtte blive kort. Men ved Reformationen i Danmark afskaffede man allesjælesdag og nøjedes med at mindes de døde i årets løb på allehelgenssøndag.
2: Kristendom versus hedenskab
Den anden forskel handler om hvilken tro, som de to højtider bunder i. Allehelgen er en kristen højtid, der oprindelig handler om at fejre alle de helgener, som ikke har deres egen helgensdag i løbet af året. I folkekirken er fokus dog primært på dem, der er døde i løbet af året.
Halloween derimod er en højtid med hedenske rødder i den keltiske folketro. Kelterne mente, at når det var den første dag i vinterhalvåret, 1. november – de kaldte det for ”samhain” – stod dødsrigets porte åbne.
Da den katolske kirke besluttede at samle alle årets mindre helgensdage i én fælles mindedag, allehelgen, hed aftenen forinden på skotsk All Hallow’s Eve. Det er senere blevet til halloween, selvom det, vi forbinder med halloween, stammer fra kelterne.
3: Gammel fejring versus ny fejring – i Danmark
Det er de færreste, der tænker over det. Men den danske folkekirke har fejret allehelgen i århundreder, selvom fejringen i de senere år er blevet intensiveret. I lighed med vores nabolande er vi også begyndt for eksempel at sætte levende lys på gravene til allehelgen.
Halloween er derimod en meget ny fejring her til lands, som først begyndte for små 20 år siden. Og som mange danskere stadig rynker på næsen af og kalder ”amerikansk” og kommerciel. I dag har de danske børn og unge taget halloween til sig. Den er et kærkomment festligt afbræk i et efterår, som ellers er mørkt og langt og uden folkelige højtider.
Halloween kom efter sigende til USA med efterkommere af kelterne, som netop fejrede nytår denne dag. Og blandt andet mente, at det også var dagen, hvor de overnaturlige og døde kunne gæste de levende. Men keltiske skikke er ikke alene om at have skabt den amerikanske halloween. Også mexicanske dødeskikke har spillet en stor rolle.
4: Kirken versus hjemmet
Den fjerde forskel handler om, hvor højtiden fejres. Allehelgen fejres udelukkende i kirken – og på kirkegården – med lys, oplæsninger af sognets døde og gudstjenester.
Halloween fejres derimod – primært – derhjemme, hvor de orange græskar udskæres, og der sættes stearinlys i de nu uhyggeligt udseende græskar, som stilles udenfor ved hoveddøren. Så er man klar til at modtage de udklædte børn, der kommer og banker på, mens de råber ”slik eller ballade” (eller ”Trick and Treat”).
For sådan er reglerne: Der skal hostes op med slik. Ellers garanterer de uhyggeligt klædte børn ikke for følgerne. Det er dog tilladt at skræmme tilbage, både når børnene kommer – og når de går.
5: Alder på de deltagende
Den femte forskel handler om alder. Allehelgen er – primært – en voksen-højtid, da det er de færreste, som tager små børn med i kirken og ud til gravene, selvom flere er begyndt på det.
Halloween er derimod primært børne-højtid, selvom især de unge voksne i stigende grad også holder private Halloween-fester, eller tager til fest i tiden omkring 31. oktober klædt ud som zombier, hekse, vampyrer og så videre.
De fleste børn forbinder halloween med de uhyggeligt grinende græskar – gerne med lys i – og skikken med at klæde sig ud som skeletter, hekse, spøgelser eller vampyrer for at gå fra hus til hus for at true sig til søde sager.
Og den lille lighed…
Endelig skal dog tilføjes, at en del kirker fejrer halloween med græskar, udklædte børn og halloween-gudstjenester, som ikke er allehelgensgudtjenester, men noget helt andet. Samt at netop en skik som at tænde lys på gravene også for mange er en del af halloween, der i sin nuværende betydning også handler om at tænke på de afdøde. Så de to højtider er begyndt at smelte sammen, selvom der stadig er mange forskelle på dem.
Kilde: Gengivet fra kristendom.dk
LÆS OGSÅ: Se hvordan du vælger det flotteste græskar.
