Sådan får du længere glæde af din blomsterbuket

Blomsterbuket med sommerblomster. En fin buket

Sørg for daglig vedligeholdelse af din blomsterbuket.

En fin vase med en smuk buket blomster, det kan nærmest løfte humøret. Men når vasen er fyldt med blomster, der ikke længer er friske, kan det hurtigt blive et trist syn. Specielt i sommermånederne kan det være svært at holde den fine buket frisk. Se her hvordan du holder din blomsterbuket frisk lidt længere.

Blomster der lider

På de særligt varme dage kræver dine blomster ekstra opmærksomhed. Ligesom hos mennesker fremmer varmen også dehydrering hos blomsterne. Cellerne i blomsterne mister vand, og det får dem til at visne hurtigere. Varme fremmer også bakterievækst i blomstervandet, og dette fremskynder nedbrydning af stilkene.

Du kan se efter disse tegn på om dine blomster lider i varmen:  

  • Slappe stængler
  • Gulnede blade
  • Visne kronblade

Når du giver din buket den rette opmærksomhed, vil dine blomster holde længere.

Novasel - Perskindol

Blomster der er gode til varme

Hvis du vælger de mere robuste blomster til din buket, vil den kunne klare sig længere – også i varmen. Du kan derfor vælge sorter der er mere modstandsdygtige:

  • Nellike
  • Tidsel
  • Hortensia
  • Lilje
  • Gerbera
  • Solsikke
  • Zinnia
  • Lisianthus

En god regel er at vælge sæsonbestemte blomster, da de er bedre til at modstå varmen.

Vil du have idéer til, hvordan du gør terrassen og uderummet mere hyggeligt kan du vælge at indrette med en hængekøje.

Sørg for frisk vand og daglig vedligeholdelse af din blomsterbuket

Når det er varmt skal du være ekstra opmærksom på vand til blomsterne. Ligesom havens planter og tilplantede krukker kræver ekstra vand på meget varme dage, så gør de afskårne blomster også. Vandet i vasen fordamper hurtigere i varmen, ligesom varmen fremmer udviklingen af bakterier i vandet. Sørg for at skifte vand i vasen hver dag.

Når du skifter vandet, kan du give stilkene et lille snit på skrå. Det bør du gøre hver anden dag. Det hjælper blomstens vandoptagelse og forlænger friskheden.

Du kan vælge også at spraye kronbladene med frisk vand for at sikre et optimalt fugtighedsniveau.

Fjern daglige døde blade og visne blomster. Det er med til at forhindre bakterievækst i vasen. Sørg også for at vasen er renset for urenheder.

Blomsterbuket med sommerblomster. En fin buket

Vælg den rigtige vase til din blomsterbuket

Når du vælger vasen til din sommer-blomsterbuket kan du med fordel vælge en der er uigennemsigtiger. Det hjælper til at reducere vandtemperaturen. Vasen bør også være så bred, at stilkene ikke står for tæt.

Placering af din blomsterbuket

Du har måske et yndlingssted til dine buketter. Om sommeren bør du holde dem væk fra direkte sollys og varme. Undgå vindueskarmen ligesom du bør undgå at stile dem direkte under et klimaanlæg eller foran en ventilator.

Stil gerne buketten et mere køligt sted om natten.

“Et tip er at tilføje et par isterninger for at holde vandet på en lavere temperatur.”

Yderligere tips til pleje af blomsterbuket i sommervarmen 

Endelig er her nogle ekstra tips, der kan hjælpe dig til at forlænge dine buketters levetid om sommeren: 

  • For at opfriske rummet, hvor der står blomster, skal du lufte godt ud tidligt om morgenen og om aftenen, når temperaturen falder. 
  • Læg gerne et lille stykke trækul i vasen. Det bekæmper bakterier, der formerer sig hurtigere med varmen. 
  • Tilsætning af en teskefuld sukker eller eddike til vandet kan nære blomsterne og bremse bakterievæksten. 
  • Konserveringsmidler, der ofte leveres med buketter, kan også bruges til at holde vandet rent og nærende. 
  • Overvej at placere særligt sarte blomster i køleskabet om natten. Denne teknik bremser deres stofskifte og forlænger deres friskhed. 

Kilde: Interflora

author avatar
Jeanet Gugic

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

[yikes-mailchimp form=”1″]

Jøhl – Grethe