At få nye vinduer er noget de fleste kun oplever få gange i deres liv. Derfor er der givetvis en masse ting, man ikke nødvendigvis tager med i sine overvejelser, inden der tages beslutning om valg af nye vinduer og døre.
Du får her nogle relevante overvejelser og inspiration til valg af nye vinduer og døre. På siden vinduer og døre finder du mange flere råd og vejledninger om valg af vinder og døre.
Hvilken type hus har du?
Der findes et hav af forskellige byggestile med hver deres unikke udtryk. Og helt nye vinduer kan forbedre husets udtryk markant. Hvilken vinduestype passer bedst? Vil nye materialer også passe til huset? En tommelfingerregel er, at de vinduer, der sad i huset fra starten passer bedst arkitektonisk og proportionelt til huset.
Træ eller Træ/Alu vinduer?
Vælger du vinduer i TRÆ, får du et langt mere klassisk udtryk til din bolig. De passer derfor rigtig godt til boliger af ældre dato for at bevare den oprindelige stil. Vælger du vinduer i TRÆ/ALU, får du et vindue, som kræver minimal vedligeholdelse på grund af klimaskærmen af aluminium, der er monteret på ydersiden af vinduet. Disse vinduer beskytter effektivt træet mod vind og vejr, og passer perfekt til det moderne hjem.
Hvilken type vindue skal du vælge?
Dit valg af vinduestype afhænger helt af, hvilken type hus, du bor i. Når du har fundet din foretrukne vinduestype, er det vigtigt at tage stilling til hvilken åbningsretning der er behov for, da denne gør en stor forskel i forhold til, hvad der fungerer bedst i hverdagen.
Hvilken dør skal du vælge?
Dine døre skal også passe til din bolig. Indvendig kan du overveje at vælge døre med glas, så lyset fremhæves mest muligt i boligen. Det kan få rum til at virke større, og lys er godt for vores indeklima og vores velbefindende. Læs mere her.
Få inspiration til din hoveddør her
Hvilken type glas skal du vælge?
Har du et stort vinduesparti, der vender mod syd? Så kan det være en god ide at få solfilter i dine vinduesglas, så du bedre kan styre temperaturen i rummet og ikke behøver at rulle for på en varm sommerdag. Eller vil du undgå frit udsyn f.eks. i dit badeværelse? Så skift de almindelige glas ud med ornamentglas, så får du lys ind i rummet, uden at man kan se ind. Og bor du nær en støjende vej i byen, kan du overveje, at isætte lyddæmpende glas i dine vinduer.
Læs mere om hvordan du vælger vinduer her
Kilde: Outline
Hvorfor får nogle aldrig striber på ruderne? Læs om KUNSTEN AT PUDSE VINDUER her.