Sommerhus: Tjekliste inden du beslutter dig for et køb

sommerhus og fritidsbolig

Sommerhus: Er det nu du skal have ny fritidsbolig?

sommerhus og fritidsbolig

Sommerhus: Kalenderen viser stadig vinter, og det kan være rart allerede nu at lave sommerplaner. Er tankerne gået i retning af at købe sommerhus, har vi samlet tips og råd til, hvad du bør overveje i forbindelse med sommerhusdrømme.

På samme måde som når du vælger din helårsbolig, er der en række ting du skal tage stilling til. Forskellen er, at et sommerhus fungerer som en ekstra bolig. Et sted der skal opfylde andre ønsker og behov, end der hvor hverdagen leves.

Bidro aflang Ledflex

Vil du forpligtes af din investering til et sommerhus

Køb af sommerhus er en investering der forpligter. Da det jo netop oftest er en ekstra bolig, vil man typisk føle sig forpligtet til også at skulle bruge den. Det koster penge løbende at vedligeholde et sommerhus, og man kan rejse en del for samme penge. Til gengæld har du muligheden for at leje det ud og på den måde tjene penge, og få dækket udgifterne.

Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed

Beliggenhed er ikke overraskende en vigtig faktor, når der skal investeres i fast ejendom. Beliggenheden spiller en stor rolle for prisen af fast ejendom, også når det gælder sommerhuse. De dyreste områder er typisk Nordsjælland og Skagen, men en beliggenhed i første række ud til vandet, er også dyrere selv i de mindre eftertragtede områder.   

Også afstanden til større byer afspejler efterspørgslen og priserne på sommerhuse.

Novasel - Perskindol

Tænker du at sommerhuset skal benyttes af dig og din familie ofte i weekenderne, bør du have en realistisk rejsetid medregnet når du overvejer beliggenheden. Omvendt er en længere rejsetid ikke nær så vigtig, hvis du påregner at udleje dit sommerhuse eller primært at skulle bruge det i ferier, hvor man typisk opholder sig i længere tid ad gangen.

Det kan være du også skal tænke omkostninger til transport ind i dit budget. Jo længere du skal rejse hver gang, jo dyrere bliver det samlede omkostninger hver måned.

Undersøg selve området nærmere

Du bør også have nærområdet med i dine overvejelser, når du kigger efter den nye fritidsbolig. Der er flere elementer der kan være en god idé at have forholdt sig ting inden I går nærmere ind i sommerhuskøbet:

  • Ligger grunden tæt på støj som en befærdet vej eller en jernbane
  • Hvor langt er der til strand med bademuligheder
  • Hvor langt er der til nærmeste indkøbsmuligheder
  • Er det i nærheden er natur
  • Er offentlig transport i nærheden
  • Hvordan er kloakeringen; septiktank eller offentlig kloak
  • Findes der en grundejerforening
  • Tjek lokalplanerne om der er planer om ny bebyggelse, der kunne tage udsigten fra grunden
  • Ligger huset i første række ud til kysten, bør du undersøg om der er foretaget kystsikring eller om der er planer om det

Forhold dig til selve sommerhusgrunden

Måske du allerede har en holdning til, om din fritidsbolig skal ligge på en naturgrund eller om det skal være en meget stor grund. Overvej også selve husets placering på grunden. De fleste vil synes om, at der er langt til et nabohus. Hvis der er en grundejerforening, kan du tjekke om der f.eks. er krav til hækkens højde, hvor ofte græsset skal slås eller lign. krav som du skal forholde dig til.

Selve indretningen af sommerhus

Selve størrelsen og ruminddelingen er selvfølgelig vigtig og skal matche dine ønsker og behov. Skal der være plads til børn eller overnattende gæster er flere værelser en fordel. Køkken og badefaciliteter er selvfølgelig også en faktor du skal have med i overvejelserne. Husk på, at sommerhuset også skal kunne rumme dig og din familie inden døre, når det danske sommervejr ikke byder på solskin.

Er pladsen lidt for trang kan et anneks med sovepladser være en oplagt mulighed. Undersøg om der evt. findes en servitut på grunden, der skulle afholde fra et sådant projekt.

Ejerskifteforsikring og tilstandsrapport for sommerhus

Har du besluttet at købe sommerhuset, kan sælger komme med tilbud på ejerskifteforsikring. Omkostningerne til ejerskifteforsikring deles af køber og sælger. Med en ejerskifteforsikring har sælger frasolgt sit ansvar for skjulte skader, og forsikringen vil dække eventuelle skader.

Hvis der tegnes en ejerskifteforsikring, skal der udarbejdes en tilstandsrapport. Tilstandsrapporten beskriver husets stand i forhold til andre huse med samme alder og samme type.

Hvordan skal sommerhuset finansieres

Finansieringen er typisk en blanding af en udbetaling, et realkreditlån og et banklån. I modsætning til et helårshus, der kan finansieres 80% med et realkreditlån, kan sommerhuse finansieres med 75% realkreditlån.

Når du kigger ind i økonomien, bør du overveje udgifter til eventuel istandsættelse og reparationer. Ud over udbetaling og løbende afdrag, vil der være ejendomsskat og ejendomsværdiskat. Udgifterne inkluderer også el, opvarmning, vand og almindelig vedligeholdelse.

Overvejer du at udleje sommerhuset i kortere eller længer perioder, kan det være med til at dække nogle af udgifterne. Vær realistisk omkring hvor meget du kan tjene på udlejning. Du kan evt. forhøre dig hos lokale sommerhusudlejere i området.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jøhl – Grethe