En kombination af flere faktorer betyder, at energipriserne i Europa stiger markant. Du kan her læse en kort redegørelse – hvorfor stiger elpriserne – fra Dansk Energi.
Hvorfor stiger elpriserne?
En kombination af flere faktorer betyder, at energipriserne i Europa stiger markant – herunder el- og gaspriserne. Det kan mærkes både hos private forbrugere og virksomheder. Særligt fordi prisen på el ramte et mangeårigt lavpunkt foråret 2020 – kort efter coronakrisen var sat ind – og derfor virker ekstra voldsom.
Den gode nyhed er, at priserne for el på forwardmarkederne ser ud til at falde på den anden side af vinteren og vil falde yderligere de kommende år. Dansk Energis eget Elpris Outlook 2021 forudser ligeledes, at etableres der tilstrækkeligt grøn elproduktion bliver fremtiden både billigere og grønnere.
Voldsomme prisstigninger på naturgas
Den primære årsag til de stigende elpriser er, at prisen på den fossile naturgas er mere end ti-doblet siden sidste efterår. Markedet for el fungerer nemlig sådan, at det er den dyreste nødvendige elproducerende enhed, der til enhver tid bestemmer prisen på al strøm, der udbydes på det internationale marked. Ofte er der behov for et dyrt gasfyret værk, som derfor sætter prisen i elmarkedet.
Normalt vil de europæiske lande trække på store lagre med naturgas, når priserne globalt bliver glohede, og forbruget til opvarmning stiger om vinteren. Men lagrene er allerede halvtomme, fordi efterspørgslen på naturgas har været usædvanlig høj hele sommeren. Samtidig har Rusland skruet ned for leverancerne af gas til Vesteuropa.
Det betyder, at forbrugere med naturgasfyr bliver ramt relativt hårdere end dem, hvis huse opvarmes af en eldrevet varmepumpe eller fjernvarme baseret på varmepumper og øvrig fossilfri produktion. Det seneste år er prisen på naturgas nemlig steget dobbelt så meget som el. Samtidigt er varmepumper langt mere energieffektive end naturgasfyr, og dermed er den relative konkurrencekraft for el øget.
Gang i økonomien
Der er kommet hurtigt gang i økonomierne efter corona, hvor det meste af verden i foråret 2020 stod med udsigt til økonomier på skrump og lave priser på alt fra el til kul, olie og gas. EU-Kommissionen har i sommeren 2021 opskrevet sin forventning til BNP-vækst i verdenen – fra 2020-2021 stiger BNP med 5,9% i stedet for 4,7%, ifølge Kommissionens opdaterede beregninger. Udviklingen i økonomierne betyder, at vi nu bruger meget mere energi end forventet. Markedet har ikke kunnet reagere hurtigt nok på den øgede efterspørgsel til at levere nok kul, olie og gas.
Figuren viser en prognose af EUs (BNP) vækst fra 2019-2020, 2020-2021 og 2021-2022. Europa-Kommissionen opdaterer deres prognose hvert kvartal, fordi nogle datakilder er usikre med op til 3 år. Prognosen i sommeren 2021 viser, at nedturen i verdensøkonomien har været mindre end tidligere forventet (ca. 0,9 procentpoint til forskel), og samtidigt er opsvinget i 2021 højere (ca. 1,2 procentpoint til forskel).
Stigende CO2-priser påvirker elpriserne
Store europæiske udledere af CO2 skal købe CO2-kvoter svarende til deres CO2-udledning gennem EU’s kvotehandelssystem. Det gælder bl.a. virksomheder i den tunge industri og elproducenter. Derigennem har virksomheder som billigst kan reducere deres CO2-udledning også det største incitament til at reducere deres CO2-udledning.
Prisen på at forurene og udlede CO2 i Europa har været støt stigende siden efteråret 2017. Her vedtog EU sin såkaldte ’Market Stability Reserve’, som fjerner overskydende kvoter fra markedet. Det har været med til at løfte kvoteprisen fra cirka 8 euro/ton CO2 til 80 euro/ton.
Udviklingen har givet en tro på, at kvotemarkedet kan være en drivende faktor for den grønne omstilling i Europa. Sammen med de stigende klimaambitioner i EU er det med til, at kvoteprisen forsat er opadgående.
Mangel på regn
De nordiske vandreservoirer, der bruges til elkraft, er mindre fyldte end normalt. Fyldningsgraden er i september 15 procentpoint mindre end normalt i Norge, oplyser Energi Norge. Forklaringen er, at der har været usædvanligt lidt nedbør. Det betyder, at der bliver produceret mindre el ved vandkraft.
Mindre blæsevejr
En lille del af forklaringen på de stigende priser er, at det har blæst mindre end normalt i Nordeuropa i efteråret. Derfor er der mangel på den billige el, som vindmøllerne producerer. Når energien ikke kan komme fra grønne kilder, skal den hentes andre steder fra. Det er de fossile energikilder som kul, olie og ikke mindst gas.
Kilde: Danskenergi.dk
Hvorfor stiger elpriserne? Se en kort redegørelse ovenfor.
LÆS OGSÅ: Hvor meget større bliver min el- og varmeregning?
