Nye kostråd med klima og grønt på menuen. Ti kostråd bliver til syv nye kostråd.

De nye kostråd skal bidrage til at indfri regeringens ambition om at skære 70 procent af klimabelastningen inden 2030 – og samtidig give folkesundhed et løft. Både klima og grønt er på menuen i de nye kostråd.

Nye officielle kostråd

Mindre kød og flere grøntsager, bælgfrugter og fuldkorn. Sådan lyder det i Danmarks nye officielle kostråd. Syv enkle anbefalinger til morgenmaden, mellemmåltidet, madpakken og middagsbordet skal gøre danskerne sundere og samtidig give klimaet en håndsrækning. Nu er klima og grønt på menuen.

Gennemgående klimahensyn i nye kostråd

Som noget nyt er kostrådene udvidet med et gennemgående klimahensyn i myndighedernes råd til børn, unge og voksne. Mest markant kommer det til udtryk i rådet om at skære ned for vores appetit på kød, især okse- og lammekød. Og så skal vi skrue op for især grøntsager, bælgfrugter og fuldkorn i vores måltider.

Danskernes mad og klimaet

Klimaaftrykket fra danskernes mad er omkring tre tons CO2 per person om året. Det tal kan mindskes med 20-25 % ved at vælge fødevarer med det laveste klimaaftryk. Vi kan vælge fjerkræ frem for oksekød og sild i stedet for rejer. Hvis vi samtidig spiser mindre kød og skruer op for grøntsager, bælgfrugter og fuldkorn, bliver klimaaftrykket endnu lavere.

Læs om alle kostrådene – klima og grønt er på menuen

Spis planterigt, varieret og ikke for meget

Når du spiser planterigt, varieret og ikke for meget, er det godt for både din sundhed og for klimaet – klima og grønt er på menuen for en bedre levevis.

Planterig og varieret mad er mad med mange grøntsager, bælgfrugter, frugter, nødder, frø, fuldkornsprodukter og kartofler. Planterig og varieret mad, der følger De officielle Kostråd, indeholder også fisk, æg, mejeriprodukter og planteolier samt en mindre mængde kød. Når du spiser planterigt og varieret, er bælgfrugter, nødder, frø og kornprodukter vigtige kilder til protein.

Spis varieret

At spise varieret betyder også, at du spiser forskellige grøntsager og frugter, forskellige kornprodukter, forskellige slags fisk osv. Variation er vigtig for at få alle de vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer, din krop har brug for. De fleste af vores fødevarer indeholder også små mængder uønskede stoffer, som fx forskellige kemiske forbindelser eller tungmetaller. Ved at variere mellem forskellige fødevarer, undgår du et højt indtag af én enkelt type uønskede stoffer. Dette er vigtigt for din sundhed.

Spis ikke for meget

Samtidig er det vigtigt for både din sundhed og klimaet, at du ikke spiser for meget. Spis dig derfor mæt i sund mad, sluk tørsten i vand og begræns især sodavand, alkohol, slik, kage, chips og lignende. Det er også vigtigt for din sundhed, at du spiser mad med mindre salt, og at du er fysisk aktiv. For meget salt i maden øger blodtrykket og påvirker andre faktorer, der øger risikoen for udvikling af hjerte-kar-sygdomme. Du kan med fordel sænke dit forbrug af salt med ca. 3 g dagligt.

Spis flere grøntsager og frugter

Grøntsager og frugter er gode for din sundhed. De indeholder mange vitaminer, mineraler og kostfibre. Det gælder især de grove grøntsager, fx ærter, gulerødder og blomkål. Grøntsager i forskellige farver indeholder forskellige vitaminer og mineraler. De røde og orange grøntsager indeholder bl.a. betacaroten (vitamin A), mens de mørkegrønne grøntsager bl.a. indeholder calcium, folat og jern. Det er derfor vigtigt, at du spiser forskellige slags grøntsager.

Grøntsager og frugter er blandt de fødevarer, der har det laveste klimaaftryk. Frugter, bær og grøntsager, der er transporteret til Danmark med fly, belaster dog klimaet meget. Andre transportformer, fx med skib eller lastbil, har langt mindre betydning for belastningen af klimaet.

Gør noget godt for sundhed og klima

• Spis 600 g grøntsager og frugter om dagen – altså ’6 om dagen’. Mindst halvdelen skal være grøntsager. 100 g grøntsager eller frugt svarer fx til en stor gulerod eller et æble. Børn mellem 4 og 10 år bør spise mellem 300-500 g grøntsager og frugter om dagen.
• Spis forskellige slags frugter og grøntsager og vælg især:
• Grove grøntsager som ærter, kål og rodfrugter.
• Mørkegrønne grøntsager som spinat, broccoli og grønkål (ca. 100 g om dagen er tilpas).
• Røde og orange grøntsager som gulerødder, tomat og rød peberfrugt (ca. 100 g om dagen er tilpas).
• Et lille glas juice (100 ml) kan tælle med som 1 af de ’6 om dagen’, men kun som 1 – også selvom du drikker flere glas. Husk at juice indeholder lige så mange kalorier som fx sodavand.
• Kartofler, svampe og tørret frugt, fx rosiner, tæller ikke med i de 600 g om dagen.
• Lad kartofler indgå i dine måltider flere gange om ugen. Ca. 100 g kartofler om dagen er tilpas, når du spiser planterigt og varieret. Kartofler giver god mæthed for få kalorier.
• Vælg årstidens grøntsager, frugter og bær.
• Grøntsager på frost og konserves, fx frosne ærter eller flåede tomater, tæller med i de 600 g om dagen.

Hvad tæller med i 6 om dagen?

De officielle Kostråd anbefaler, at vi spiser 600 g grøntsager og frugter om dagen, altså 6 om dagen – men hvad tæller med, og hvad tæller ikke med?

Alle grøntsager og frugter tæller med. Det gælder også frosne grøntsager og grøntsager på dåse, fx frosne ærter eller flåede tomater. Løg og andre grøntsager i sammenkogte retter, wok-mad eller på pizza tæller også med.

Et lille glas juice (100 ml) kan også tælle med som 1 af de ’6 om dagen’, men kun som 1 – også selvom du drikker flere glas. Husk at juice indeholder lige så mange kalorier som fx sodavand.

Kartofler, nødder og tørret frugt, svampe og oliven tæller ikke med i 6 om dagen.

Hvad er fine og grove grøntsager?

Grøntsager kan opdeles i fine og grove grøntsager, hvor de grove grøntsager er kendetegnet ved at have et højere indhold af fibre end de fine.

Fine grøntsager indeholder som regel maks. 1,5 gram kostfibre pr. 100 gram, mens grove grøntsager som regel indeholder 2-6 gram kostfibre pr. 100 gram.

Fine grøntsager er fx tomat, agurk, peberfrugt, squash og bladgrønsager, som fx salat.

Grove grøntsager er fx rodfrugter, som gulerod, rødbede, selleri, persillerod og pastinak, kål som broccoli, blomkål, rosenkål, spidskål, hvidkål, rødkål og grønkål samt bælgfrugter.

Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk

Bælgfrugter og nødder er gode valg, når du vil spise sundt. Når du spiser planterigt og varieret, er bælgfrugter, nødder og frø gode kilder til protein og andre næringsstoffer. Samtidig er bælgfrugter blandt de fødevarer, der har det laveste klimaaftryk.

Fisk og skaldyr er gode for din sundhed. De indeholder fedtstoffer, vitaminer og mineraler, fx vitamin D, jod og selen, som kan være svære at få nok af fra andre fødevarer. De bidrager derudover med protein. Særligt fede fisk er gode kilder til de vigtige omega-3-fedtsyrer og vitamin D. Når du spiser fisk flere gange om ugen, mindsker du risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Det er vigtigt, at du varierer mellem de forskellige typer fisk.

Forskel i klimaaftrykket

Der er stor forskel på klimaaftrykket blandt forskellige fisk. Når du køber fisk, er det især vigtigt, at du går efter de miljøvenlige valg. Gå fx efter Ø-mærket eller den statslige mærkningsordning: NaturSkånsom. Der findes desuden private miljømærker som fx MSC- eller ASC-mærket, som i forskellig grad fastlægger og kontrollerer miljøkrav.

Begræns kød fra firbenede dyr

Kød og æg bidrager både med protein, vitaminer og mineraler. For kød gælder det særligt vitamin B6, vitamin B12 og vitamin A samt mineralerne jern, zink og selen. Men af hensyn til din sundhed skal du begrænse dit indtag af kød fra firbenede dyr – og især forarbejdet kød. Firbenede dyr er fx okse, kalv, lam og gris. Forarbejdet kød er kød, der fx er røget og saltet, herunder kødpålæg, pølser og bacon. Det er også godt for klimaet, når du skærer ned på kød. Det gælder alle kødtyper, og især okse- og lammekød, som er blandt de fødevarer, der har det højeste klimaaftryk. Fjerkræ, gris og æg belaster klimaet væsentligt mindre end okse- og lammekød.

Nødder og frø indeholder både proteiner, vigtige fedtstoffer og vitaminer samt mineraler, bl.a. selen. Når du spiser nødder flere gange om ugen, mindsker du risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Gør noget godt for sundhed og klima

Kød

• Skær ned på kødet. Ca. 350 g kød om ugen er tilpas, når du spiser planterigt og varieret. Begræns især okse- og lammekød.
• Begræns forarbejdet kød mest muligt, dvs. kød, der fx er røget og saltet.
• Vælg primært kød og kødprodukter med maks. 10 % fedt. Gå efter kød og kødprodukter med Nøglehullet.

Bælgfrugter

• Skru op for bælgfrugter som fx brune, hvide og sorte bønner, kidneybønner, linser og kikærter. Ca. 100 g om dagen (tilberedt mængde) er tilpas (ud over de 600 g grøntsager og frugter), når du spiser planterigt og varieret. Du kan få bælgfrugter i mange varianter. De kan købes spiseklare, fx som konserves, tørrede og på frost. Det er vigtigt, at du tilbereder bælgfrugter korrekt. Det skyldes, at bælgfrugter kan indeholde naturligt forekommende lektiner, der kan forårsage sygdom ved indtag. Lektinerne inaktiveres ved korrekt tilberedning. Følg derfor anvisningen på produktet. Grønne bønner og ærter regnes ikke som bælgfrugter. Vær opmærksom på, at grønne bønner, ligesom bælgfrugter, kan indeholde lektiner. Du bør derfor ikke spise grønne bønner rå.
• Plantebaserede produkter, der hovedsagelig består af hvedeprotein, sojaprotein, mycoprotein eller ærteprotein, indeholder ikke de samme næringsstoffer som bælgfrugter, og de kan derfor ikke altid bruges i stedet for disse.

Fisk

• Spis 350 g fisk om ugen, heraf 200 g fede fisk. Fede fisk er fx sild, makrel, laks og ørred. Det er vigtigt, at du varierer mellem forskellige fisk. 350 g fisk om ugen svarer til fx at spise fisk to gange om ugen som hovedret samt flere gange om ugen som pålæg. Alle former for fisk og skaldyr tæller med i de 350 g om ugen. Det gælder både opdrætsfisk og fisk, der er fanget vildt.
• Der gælder særlige råd om at begrænse indtaget af store rovfisk, fx tun, for gravide, ammende og børn under 15 år. Læs mere på Fødevarestyrelsens side om “Gravid og ammende med mindre uønsket kemi”.
• Gå efter fiskeprodukter med Nøglehullet.

Nødder

• Spis ca. 30 g nødder om dagen. Det svarer til omkring en håndfuld. Varier mellem forskellige slags, fx valnødder, hasselnødder og mandler. Gå efter usaltede eller saltede nødder med højst 0,8 g salt pr. 100 g. Det er vigtigt at variere mellem forskellige typer nødder. Hold igen med at spise for mange paranødder og pistacienødder, da disse nødder kan indeholde toksiner fra skimmelsvampe. Læs mere på Fødevarestyrelsens side om aflatoxiner.
• Hold også igen med ristede mandler, da ristede mandler kan indeholde akrylamid. Læs mere på Fødevarestyrelsens side om akrylamid i fødevarer.
• Suppler dine måltider med frø. Ca. 1-2 spsk. frø om dagen er tilpas, når du spiser planterigt og varieret. Vælg fx sesamfrø, pinjekerner og græskarkerner. Brød kan være en god kilde til frø. Husk at variere mellem forskellige frø. Det skyldes, at forskellige frø ofte indeholder forskellige uønskede stoffer. Ved at variere mellem forskellige frø, undgår du derfor et højt indtag af én enkelt type uønskede stoffer.
• Undgå at spise mange hørfrø og solsikkekerner, da de kan have et højt indhold af tungmetaller. Læs mere på Fødevarestyrelsens side om cadmium (et tungmetal) i fødevarer.

Æg

• Varier dine måltider med æg, fx et par gange om ugen. 2 æg om ugen er passende i en planterig og varieret kost. Æg fra mindre besætninger med udegående høns og æg fra hobbyhøns kan have et forhøjet indhold af dioxin. Hvis du gerne vil købe æg fra gårdsalg, er det derfor en god idé at købe æg fra forskellige gårde suppleret med æg fra supermarkedet. Du bør ligeledes supplere dine hjemmeproducerede hønseæg med indkøbte æg. Læs mere på Fødevarestyrelsens side om dioxin i fødevarer.

Når du ikke spiser fisk

Fisk, specielt de halvfede og fede fisketyper, er hovedkilde til de langkædede omega-3 fedtsyrer DHA og EPA. Hvis du ikke spiser fisk, vil du kun få meget lidt af disse fedtsyrer. Kroppen kan dog selv danne fedtsyrerne ud fra en anden omega-3 fedtsyre, der kaldes alfa-linolensyre (ALA). Omdannelsen er dog ikke særlig effektiv.
Når du ikke spiser fisk, bør du derfor spise mere af de planteolier, nødder og frø, der indeholder ALA. Det er fx rapsolie, valnøddeolie, sojaolie, hørfrøolie og valnødder. Hvis du spiser hørfrøolie, bør du kun spise små mængder. Læs mere om omega-3 fedtsyrer her.

Når du ikke spiser kød

Både vegetarer og veganere spiser plantebaseret, og de har herudover det til fælles, at de ikke spiser kød. Læs Fødevarestyrelsens råd til vegetarer og veganere her.

Spis mad med fuldkorn

Fuldkorn er godt for din sundhed. Når du spiser fuldkorn, er det med til at mindske risikoen for flere forskellige livsstilssygdomme. Fuldkorn finder du i mad, der er lavet af kornprodukter, hvor hele kornet er taget med. Derfor får du flere vitaminer, mineraler og kostfibre. Når du spiser planterigt og varieret, er kornprodukter også en vigtig kilde til protein.

Mad med fuldkorn mætter godt. Det betyder, at du spiser mindre og får lettere ved at holde vægten. Fuldkorn er desuden godt for fordøjelsen. Fuldkorn kan både være hele og knækkede kerner, og det kan være kerner, der er forarbejdet, fx til fuldkornsmel.

Kornprodukter er blandt de fødevarer, der har det laveste klimaaftryk. Ris kan dog have et højere klimaaftryk end andre kornprodukter.

Gør noget godt for sundhed og klima

• Spis 75 g fuldkorn om dagen og gerne mere. 75 g fuldkorn svarer fx til 2 dl havregryn og 1 skive fuldkornsrugbrød. Det er vigtigt, at du varierer mellem forskellige fuldkornsprodukter.
• Vælg fuldkornsvarianter, når du spiser brød, pasta, ris, knækbrød, morgenmadsprodukter og grød, men også når du fx køber sandwich eller take-away. Ris kan indeholde arsen, og det er derfor vigtigt at variere mellem forskellige fuldkornsprodukter. Læs mere om arsen i ris på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
• Gå efter Fuldkornslogoet, når du køber ind. Det er din garanti for, at du får en fødevare med fuldkorn og kostfibre.

Hvad er fuldkorn?

I Danmark definerer vi fuldkorn som kerner, der kommer fra:
• Hvede
• Spelt
• Rug
• Byg
• Havre
• Majs (tørret)
• Hirse
• Ris
• Durra
• Sorgum (mest i foder)

Kerner fra følgende er ikke fuldkorn:

• Solsikkekerner
• Græskarkerner
• Sesamfrø
• Vilde ris
• Boghvede
• Quinoa

Vælg planteolier og magre mejeriprodukter

Planteolier, fx raps- og olivenolie, er gode kilder til fedtstof, når du vil spise sundt og klimavenligt. Når du vælger planteolier i stedet for hårde fedtstoffer, fx smør og kokosolie, er det godt for din sundhed, da du mindsker risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Du får desuden flere af de fedtstoffer, som din krop har brug for. Når klima og grønt er på menuen forbedrer du din sundhed.

Alle typer fedtstoffer bidrager dog med mange kalorier. Det er derfor vigtigt, at du ikke spiser for meget fedtstof. Planteolier har et lavere klimaaftryk end fx smør og blandingsprodukter.

Mejeriprodukter

Mejeriprodukter, som mælk, syrnede mælkeprodukter og ost, indeholder både protein og forskellige vitaminer og mineraler, fx vitamin B2, vitamin B12, fosfor, jod og calcium (kalk). Calcium er vigtig for bl.a. knogler og tænder.

Når du vælger magre mejeriprodukter frem for federe varianter, får du de vigtige næringsstoffer og samtidig færre kalorier. Du kan godt spise lidt af de federe mejeriprodukter – men kun engang imellem. Et højt indtag af mejeriprodukter bidrager til øget klimabelastning.

Gør noget godt for sundhed og klima

• Vælg planteolier, fx raps- og olivenolie, frem for hårde fedtstoffer, fx smør og kokosolie, når du laver mad.
• Begræns brugen af smør på brød og sandwich. Vælg i stedet fx hummus eller lidt pesto.
• Vælg primært skummet-, mini- eller kærnemælk.
• Vælg primært syrnede mælkeprodukter, fx yoghurt naturel, med maks. 1,5 % fedt og oste med maks. 17 % fedt (30+). Begræns mejeriprodukter med højt fedtindhold, fx fløde.
• Ca. 250 ml mælk eller mælkeprodukt dagligt er tilpas, når du spiser planterigt og varieret. Mængden gælder også for børn på 2-5 år.
• Brug ost i maden eller som pålæg. Ca. 20 g ost (1 skive) om dagen er tilpas, når du spiser planterigt og varieret. Hvis du ikke spiser ost, skal du i stedet spise 100 ml mælk eller mælkeprodukt.
• Gå efter Nøglehullet, når du vælger mejeriprodukter.

Når du ikke drikker mælk eller spiser mejeriprodukter

Mælkeprodukter og ost er vigtige kilder til næringsstoffer. Det gælder særligt calcium (kalk). Mælk indeholder ca. 120 mg calcium pr. 100 ml, surmælksprodukter, som fx yoghurt, tykmælk og ylette, indeholder mellem 120-190 mg pr. 100 ml og ost mellem 500-700 mg pr. 100 gram. De fedtfattige produkter indeholder lige så meget calcium som de fede produkter.
Når du ikke drikker mælk eller spiser mejeriprodukter, skal du sørge for at få calcium fra andre fødevarer. Det er fx calcium-berigede plantedrikke, grønne grøntsager, nødder, sardiner og fuldkornsprodukter. Du kan også vælge at tage et calcium-tilskud.
Har du allergi over for mælk, anbefales det, at du tager et calcium-tilskud. Børn til og med 9 år med allergi over for mælk anbefales et dagligt calcium-tilskud på 500 mg. Fra 10 år anbefales børn at tage et dagligt calcium-tilskud på 750 mg.

Særligt om plantedrikke

Selvom de i daglig tale kaldes ”mandelmælk”, ”sojamælk”, ”rismælk”, ”havremælk” mv., har produkterne ikke noget med mælk at gøre, og deres sammensætning er meget forskellig fra mælk. Nogle af produkterne kan være tilsat calcium og andre vitaminer og mineraler, og det vil stå på produktet, hvis det er tilfældet.

Der gælder særlige råd om at begrænse indtaget af plantedrikke for børn. Det skyldes bl.a., at soja indeholder isoflavoner, som er stoffer med svage østrogenlignende virkninger, og at risdrik indeholder små mængder af det giftige grundstof arsen. Læs mere i Sundhedsstyrelsens bog om “Mad til små – fra mælk til familiens mad”.

Børn spiser og drikker mere end voksne i forhold til deres kropsvægt, og derfor er indtaget af risdrik mest kritisk hos børn. Voksne bør dog også begrænse deres indtag af risdrik, da det generelt er ønskeligt at reducere indtaget af uorganisk arsen. Andre typer af plantedrikke, fx havredrik, mandeldrik og ærtedrik, har et langt lavere indhold af arsen end risdrik

Spis mindre af det søde, salte og fede

For at spise sundt, er det nødvendigt at begrænse, hvor meget slik, kage, chokolade, is, kiks og chips du spiser. Det gælder også visse typer af fastfood, fx pizza, pommes frites og burgere. Du kan godt spise lidt af det søde, salte og fede, men hold igen, da et højt indtag kan bidrage med for mange kalorier og føre til overvægt. Samtidig optager disse produkter pladsen for den sunde mad. Det gør det svært at få de vitaminer og mineraler, som du har behov for.

Det søde, salte og fede belaster også klimaet. Begræns derfor dit indtag – det er godt for både din sundhed og klimaet.

Gør noget godt for sundhed og klima

• Skær ned på hvor ofte du spiser slik, kage, chokolade, is, kiks og chips.
• Spis mindre portioner.
• Husk på, at selvom du er fysisk aktiv, har du stadig kun plads til lidt af det søde, salte og fede.
• Når du køber fastfood eller take-away, så vælg produkter eller måltider med fx grøntsager, bælgfrugter, fuldkorn og fisk.
• Køb ikke ind til et lager af det søde, salte og fede – så fristes du ikke til at spise for meget.
• Vælg nødder eller frugt, når du har brug for en snack. Gå efter nødder med højst 0,8 g salt pr. 100 g.

Hvor meget på en uge?

Her er eksempler på, hvor meget slik, kage, chokolade, is, kiks og chips du højst kan spise om ugen:

• Børn på 4-6 år: Fx 1 chokoladekiks, 2 sodavandsis og 1 lille håndfuld slik (30 g) om ugen.
• Børn på 7-9 år: Fx 1 chokoladekiks, 2 sodavandsis og 2 små håndfulde slik (60 g) om ugen.
• Børn på 10-13 år: Fx 1 chokoladekiks, 2 sodavandsis, 1 pose slik á 120 g om ugen.
• Kvinder på 14-60 år: Fx 1 stykke skærekage og 1 pose slik á 135 g om ugen.
• Mænd på 14-60 år: Fx 3 stykker skærekage og 1 pose slik á 135 g om ugen.

Disse mængder gælder, når du holder dit indtag af sodavand og andre søde drikkevarer på ½ liter om ugen og ikke drikker alkohol. Hvis du drikker alkohol, har du mindre plads til slik, kage, chokolade, is, kiks og chips. 

Sluk tørsten i vand

Din krop har brug for vand for at fungere optimalt. Vand dækker dit væskebehov, uden at bidrage med kalorier.

Af hensyn til din sundhed er det vigtigt, at du begrænser, hvor meget du drikker af alkohol og søde drikkevarer som fx sodavand, saftevand, sports- og energidrikke. Drik ikke alkohol for din sundheds skyld. Både sukkersødede drikkevarer og alkohol kan ved et højt indtag bidrage med mange kalorier.

Søde og særligt de syreholdige drikkevarer øger desuden risikoen for at få huller i tænderne. Sukkerfrie drikkevarer kan give syreskader på tænderne ligesom sukkerholdige drikkevarer.
Forskellige typer af drikkevarer har forskellige klimaaftryk. Da vi Danmark drikker meget alkohol, kaffe, te og søde drikkevarer, udgør disse drikkevarer tilsammen en betydelig del af det klimaaftryk, der kommer fra vores mad og drikke. Vand fra hanen er det mest klimavenlige valg.

Gør noget godt for sundhed og klima

• Drik vand når du er tørstig, til dine måltider, og når du er fysisk aktiv.
• Det er som regel tilstrækkeligt at drikke 1-1 ½ liter væske i døgnet. Både vand, kaffe og te samt mælk, juice og andre drikkevarer tæller med i dit væskeindtag. Når du er fysisk aktiv, eller når du sveder meget, har du brug for at drikke mere væske end normalt.
• Skru ned for alkohol.
• Skru ned for søde drikkevarer, fx sodavand, saftevand samt sports- og energidrikke. Du bør højst drikke:
• Børn på 4-6 år: Højst ¼ liter om ugen.
• Børn på 7-9 år: Højst 1/3 liter om ugen.
• Større børn og voksne: Højst ½ liter om ugen.
• Børn bør ikke drikke energidrikke. Læs mere om energidrikke her.
• Køb ikke ind til et lager af søde drikkevarer – så fristes du ikke til at drikke for meget af dem.
• For voksne, der regelmæssigt drikker fx sodavand, kan sukkerfrie drikkevarer være en midlertidig løsning i forhold til at skære ned på indtaget af de sukkersødede drikkevarer.

Hvad er syreskader?

De fleste sodavand og søde drikkevarer har et lavt pH. Det gælder almindelig sodavand og light sodavand, men også fx juice og danskvand med citrus. Det er syren, der giver syreskader på tænderne.

Syreskader opstår ved, at syre i drikkevarer med lavt ph (< 5,5) ætser tænderne og opløser mineralerne i tandemaljen. Når du drikker fx sodavand, stiger syremængden i munden kraftigt. Først efter en halv time har spyttet neutraliseret syren, og mundens pH-værdi er tæt på det neutrale igen uden fare for ætsninger. Risikoen for ætsning af tænderne er derfor stor, hvis du eller dine børn går og smådrikker fx sodavand hele tiden. Tandemaljen kan forsvinde, selv om du børster tænder hver dag.

Syreskader er svære at se, men det kommer til at gøre ondt, når emaljen er blevet tynd. Og er emaljen én gang blevet ætset, kommer den ikke igen, og det giver større risiko for at få huller i tænderne.

Bag om kostrådene

Det er DTU Fødevareinstituttet, der har udarbejdet det faglige grundlag for de nye officielle kostråd – godt for sundhed og klima. Fødevarestyrelsen har med DTU´s faglige og evidensbaserede grundlag udformet klimavenlige kostråd, der giver forbrugerne vejledning til både at spise sundt og mere klimavenligt.

Klima og grønt er på menuen og du kan nemt ændre din livsstil i en sundere retning ved at følge ovenstående kostråd og måske lave små justeringer i din levevis.

LÆS OGSÅ: Er du interesseret i hvordan din bækkenbund har det? Læs her og bliv klogere på hvorfor du bør træne din bækkenbund.