Dit indeklima påvirkes af levende lys
Levende lys er traditionelt en del af julehyggen i danske hjem. Kalenderlys, adventskrans med lys og juledekorationer med lys. I Danmark elsker vi levende lys og er som sådan et af de lande i Europa, der har det største forbrug af levende stearinlys. Men kan der være skygge sider af de hyggelige levende stearinlys? Påvirker levende lys dit indeklima? Og kan det være et godt alternativ at benytte sig af LED-lys? Se tips og fakta om lys.
Indeklimaet påvirkes
Har du oplevet at have et stearinlys af dårlig kvalitet, der oser og soder, så har du måske samtidig oplevet, at det kan give mere eller mindre luftvejsproblemer. Et stearinlys der soder påvirker indeklimaet, og indeklimaet påvirker dig og dem, der opholder sig i rummet.
Stearinlys der forurener hjemmet
Stearinlys udsender partikler, der kan forurene indeklimaet. Over halvdelen af partikelforureningen i hjemmet kan komme fra tændte stearinlys. Dårligt indeklima som følge af partikelforurening kan giver gener som hovedpine og luftvejsirritation. Har du mistanke om disse gener stammer fra stearinlys, så skal du skille dig af med stearinlyset. Du kan overveje om LED-lys er en bedre løsning på julehyggen for dig.
Lys der er Svanemærket forurener mindst. Svanemærket stiller krav om at der ikke er tilsat duftstoffer samt krav om hvor meget lysene må sode.
Bedre indeklima med LED-lys
LED-lys soder selvfølgelig ikke som stearinlys og er af den grund godt for indeklimaet. Til gengæld skal du være opmærksom på, hvordan du skille dig af med batteriet. Batterier kan belaste miljøet, og du skal altid skille dig af med batterier i de beholdere, som du kan finde på genbrugsstationen eller f.eks. ved forskellige supermarkeder eller elektronikbutikker.
LED-lys fås i forskellige kvaliteter der fremstår med ”naturlig” flamme. Du fås både som almindelige lys til lysestager, bloklys, fyrfadslys og lyskæder. LED-pærer har et lavt energiforbrug, de påvirker ikke indeklimaet men batterierne kan belaste miljøet.
Gode råd til stearinlys
- Køb Svanemærket lys. Svanemærket stiller krav til hvor meget lysene må sode.
- Stil aldrig levende lys i træk. Det udgør en brandfare og få lyset til at sode.
- Har du i forvejen irriteret luftveje bør du undgå duftlys.
- Tænk gerne over hvor ofte og hvor mange stearinlys du har tændt ad gangen.
- De fleste lys kommer med en lang væge. Klip vægen ned til ca. 1 cm. En lang væge afgiver mere sod.
- Ser du at lyset afgiver synlig røg eller sod – sluk lyset.
- Du kan undgå at lyset står og ryger efter du har slukket det, ved at bruge en lyseslukker eller klemme om vægen med to fugtige fingre.
- Sørg for udluftning når du har haft tændte stearinlys.
Dit indeklima påvirkes af levende lys.