Når en tæve går i løbetid, vil der som regel være adskillige hanhunde i området, der gør sig klar til at stikke i rend. Mange hundeejere oplever, at de ikke kan styre deres hanhund, når den får færten af en tæve i løbetid. Få gode råd til, hvordan du kan sikre, at din hanhund ikke stikker af og kommer til skade.
Typisk to gange om året kalder den biologiske cyklus på de kønsmodne hunhunde, og det får ofte hanhundenes puls til at sætte i galop. Når først hanhundens skarpe lugtesans har ledt ham på sporet af en parringspartner, vil han være ude af syne, før hans ejere når at se sig omkring.
Det er et velkendt problem hos hundeejere, at deres hanhund løber væk for at finde en tæve i løbetid. Hanhundens instinkt er væsentligt stærkere end den træning, der er lagt i hunden. Derfor kan den hurtigt tilbagelægge flere kilometer, hvis blot den kan få chancen for at parre sig.
Jagten på en tæve i løbetid kan være farlig
En hund, der strejfer alene omkring, er forbundet med mange farer, ikke kun for sig selv, men også for sine omgivelser. Derfor bør hanhundens jagt på en tæve i løbetid undgås.
Hvis hanhunden først har lokaliseret en kønsmoden tæve, er der ikke meget tid at spilde. Ofte er der kun tale om få sekunder, før hanhunden har besteget tæven. Men det er ikke kun tæven, hanhunden er til fare for.
Hunden kan også udsætte mennesker for fare ved at færdes på større veje uden opsyn og kan i værste tilfælde ende med at blive påkørt. Led- og muskelskader kan ligeledes blive et problem, hvis hunden overbelastes eller kommer til skade under jagten.
Kastration kommer sjældent på tale
De fleste hanhunde klarer sig igennem løbetidsperioderne uden de store udfordringer. Så længe du sørger for at have en sikker indhegning af haven og holder hunden i snor, når I går tur i områder med løbske tæver. Nogle hanhunde kan dog blive ganske påvirkede, hvis der er tæver i løbetid tæt på. Det kan resultere i manglende søvn hos hund (og ejer), sultestrejke og en meget stresset hund.
Hvis din hanhund lider voldsomt under nabohundes løbetid, kan kastration komme på tale. Det er dog ikke helt uden konsekvenser og langt fra altid sikkert, at dette løser problemet. Det kræver derfor en grundig snak med din dyrlæge.
Det er nemlig vigtigt, at man først undersøger, om kastration overhovedet er det rigtige for hunden. I de tilfælde, hvor det vurderes, at kastration eventuelt kunne afhjælpe problemet under løbetiden, vil man ofte indledningsvis forsøge med en kemisk kastration. Det gør man for at vurdere, om den ønskede effekt indtræder, før man eventuelt derefter vælger den permanente operative løsning.
Hunden kan også vælge at strejfe, fordi den er understimuleret. Her er det vigtigt at aktivere den så meget som muligt og derved give hunden de nødvendig stimuli. Giv den eventuelt en udkigspost, så den altid kan følge med i, hvad der sker på den anden side af hækken.
Kilde: Agria
Læs her om hvor du kan tage hunden med på ferie i Europa.
Overvejer I nyt kæledyr – læs her om det skal være hamster, marsvin eller kanin.
