Dette skal du tænke over i soveværelset

Sådan indretter du soveværelset så du sover bedre.
En god seng er fundamentet for en god nattesøvn.

Sådan sover du bedre i et perfekt indrettet soveværelse. (advertorial)

Få styr på rodet

Når det kommer til indretning af et soveværelse, er der en funktion der står over alle andre: rummets evne til at skabe gode soveomgivelser. Søvn er utrolig vigtigt, og hvordan du indretter dit soveværelse kan have meget at sige for din søvnkvalitet. En af de vigtigste kvaliteter i det go-de soveværelse, er at der er ro. Ro på det du ser, skaber ro i hjernen, og derigennem bedre sovekvalitet.

En af de vigtigste måder at skabe ro på i et rum, er ved at undgå rod. Rod kan for mange være svært at undgå, men med den rette indretning af soveværelset, kan det hurtigt blive nemmere at holde styr på. Dette sætter særligt krav til opbevaringen. Det er vigtigt at du sørger for, at de ting du opbevarer i soveværelset, har en fast opbevaringsplads.

Denne opbevaringsplads skal også gerne være lukket. Reoler og skabe i et soveværelse skal helst have låger, så du kan lukke af for dine ting, og falde til ro inden du skal sove. Du bør også overveje om du kan flytte visse ting ud af soveværelset. For eksempel kunne du måske opbevare dit tøj i et andet rum, og kun have nat- og undertøj i soveværelset. Dette vil kunne nedbringe rod ganske meget.

God søvn lig med god seng

Der er ingen tvivl om at en god seng er helt central for god søvn. Når det kommer til senge, er der en række valg at tage. Mange af disse er ganske individuelle, men et godt sted at starte er ved at kende til tre typiske sengetyper, hvad der karakteriserer dem og hvilke fordele og ulemper de hver især har. De tre sengetyper er elevationsseng, kontinentalseng og boxmadras.

En seng med elevationsbund kendetegnes ved, at den kan hæves og sænkes, typisk med motorer i hver ende. Dette giver stor fleksibilitet og er særligt egnet hvis du ønsker at ligge på en særlig måde. Kontinentalsengen har ikke helt denne fleksibilitet, men er nok kongen når det kommer til komfort. Den er kendetegnet ved tre madras-lag: boxmadras, normalmadras og topmadras. Disse gør den måske mindre fleksibel, men komforten er ofte uovertruffen.

Novasel - Perskindol

Den sidste sengetype vi her vil kigge på, er boxmadrassen. En boxmadras er ofte det mere øko-nomiske valg – du får simpelthen meget seng for pengene. Dette skyldes dens simple design der typisk blot består af selve boxmadrassen og nogle ben. Et godt eksempel på en sådan seng, hvor du virkelig får meget seng for pengene, er Restzones boxmadrasser i forskellige størrelser og farver.

Lys påvirker din søvnkvalitet

En sidste vigtig ting at overveje når du skal indrette dit soveværelse, er lys. Lys har en kæmpe indvirkning på vores søvnrytme, og at ramme rigtigt her, kan hjælpe meget på din søvnkvalitet. Det første du skal sikre er, at du har gode gardiner, der kan gøre værelset helt mørkt – selv i de lyse, danske sommernætter.

Næste skridt er så at få styr på det elektriske lys. I mange værelser, men herunder særligt soveværelset, er det utrolig vigtigt at kunne variere lyset og have flere lyskilder. En god tommelfingerregel til soveværelset er tre forskellige lyskilder. Den første er en lampe, typisk loftslampe, der kan lyse hele værelset op. Dette er godt til de mørke morgener, og til når du skal gøre soveværelset rent.

Den anden lyskilde er en lidt skarpere og mere fokuseret lyskilde ved dit tøjskab. Når vi tager tøj på, er det vigtigt at kunne se sig selv ordentligt, og loftslys gør sjældent dette. Sidste lyskilde er et godt læselys, så du ikke har for meget lys lige inden du skal sove. På den måde falder der ro over soveværelset og dermed ro over dig.

LÆS OGSÅ: tips til indendørsmaling.

author avatar
Bjarne Stæhr

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

[yikes-mailchimp form=”1″]

Jøhl – Grethe