Se hvordan overskuddet fordeler sig i landet
Når danskerne sælger deres ejerbolig, står de i gennemsnit tilbage med næsten 1 mio. kr. i overskud – helt præcist 989.442 kr. – når gælden er betalt og alle omkostninger i handlen er afholdt. Det viser en ny opgørelse baseret på ca. 12.000 handler gennemført i 2018. I sammenligning med det foregående år er overskuddet blevet 4 pct. større, og ser vi tilbage til 2016, får boligsælgerne nu 10 pct. mere ud af boligsalget. Det gennemsnitlige overskud i 2016 udgjorde ca. 900.000 kr.
Størst overskud opnås ved salg i Gentofte Kommune, hvor sælgeren kan stikke næsten 4 mio. kr. i lommen, når alt er betalt. På pladserne lige efter kommer de øvrige kommuner lige nord for København. Første kommune på toplisten udenfor hovedstadsområdet er Århus Kommune på en plads som nr. 16, tæt fulgt af Skanderborg Kommune som nr. 18. I disse kommuner er der ca. 1,5 mio. tilbage til boligsælgerne, når nøglerne overdrages til den nye ejer. Mindst overskud er der i Lolland Kommune, hvor det gennemsnitlige overskud lige rammer 300.000 kr. I 6 pct. af alle handler er der underskud, dvs. sælger står tilbage med en gæld.
Det særlige ved denne opgørelse fra EDC er, at den foretages på salgstidspunktet. Man får dermed et reelt billede af, hvor meget boligejerne får sparet op i deres ejertid. Cirka halvdelen af boligsælgerne køber en ny ejerbolig og fortsætter opsparingen der, mens den anden halvdel helt forlader ejerboligmarkedet og tager formuen med sig.
Tallene viser, at langt de fleste boligejere har en betydelig opsparing i deres bolig, og at der generelt er en solid bund under boligejernes økonomi, siger Jan Nordmann, som er kommunikationschef i EDC. – Tiderne med overbelånte huse er forbi, og de seneste års stigende priser kombineret med en mere forsigtig udlånspolitik medfører stadigt større opsparede formuer i danskernes boliger.
Opsparing er låst for pensionister
En ting er at have formue opsparet i boligen – noget andet er at have mulighed for at bruge den. Stramninger i bankernes lånepolitik har nemlig medført, at det er blevet vanskeligere at belåne sin friværdi, især hvis man er gået på pension og dermed ikke længere har en fast arbejdsindkomst. Mange pensionister oplever derfor at have en formue bundet i mursten, som reelt ikke kan frigøres, med mindre man sælger boligen.
Vi råder til, at man planlægger sin boligsituation i god tid, inden man når pensionsalderen for på den måde at have flere valgmuligheder på hylden, siger Jan Nordmann. – For de fleste er det oplagt at gå ned i boligstørrelse og på den måde få frigjort noget af den opsparede formue, mens andre vælger helt at forlade ejerboligmarkedet og i stedet søge mod en lejebolig. Og så er der naturligvis dem, der bare er glade for deres nuværende bolig, og som ikke har behov for at få frigjort boligformuen. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert. Det afgørende er bare at tage overvejelserne i god tid.
