Oplev Doha hvor nyt og gammelt smelter sammen

Doha by

Doha er hovedstad i det lille Emirat Qatar ved Den persiske Bugt. Vil du have oplevelsen af 1001 nats eventyr er Doha et godt bud på en blanding af ørkenoplevelser, storby og badeferie.

Sammenlignet med Dubai, som måske er det mest kendte rejsemål ved Den persiske Bugt, er der mange ligheder. Men det opleves også forskelligt. Der er nemlig stadig mere autentisk mellemøstlig stemning i Doha end i Dubai.

Byen Doha byder på oplevelser og indtryk af både nyt og traditionelt. Byen er den hurtigst voksende by i Mellemøsten og er hovedstad i et af verdens rigeste lande Qatar.

Som med de andre destinationer i Mellemøsten er sommeren for de fleste mennesker for varmt, så tidlige forår eller efterår er det bedste tidspunkt at kombinere oplevelser og skøn badeferie.

Doha om aftenen

Flyveturen til Doha tager kun ca. 6 timer og der flyves direkte fra København.

Novasel - Perskindol

Slap af ved de skønne strande

De fleste strande i Doha hører til hotellerne, men det er ofte muligt at betale for adgang til stranden, hvis du ikke bor på hotellet. Der er et stort udvalg af lækre 4 og 5-stjernede hoteller og resorts, og selv om standarden og kvaliteten er høj, er priserne stadig langt under, hvad det f.eks. koster i Dubai i højsæsonen. Det varme hav og de skønne sandstrande er lige gode.

Lækre restauranter

Der er mange muligheder for kulinariske oplevelser af høj standard, og også mere lokale spisesteder af høj kvalitet. Den brede vifte af spisesteder bidrager hver med en unik atmosfære og spændende menuer. Det er dog kun muligt at bestille alkohol på restauranter, der er tilknyttet et 5-stjernet hotel.

Shopping i Doha

Som i Dubai findes der shoppingmalls, hvor selv den mest garvede shopper kan blive tilfredsstillet. Alle de mest eksklusive mærker er repræsenteret, men du finder også et mere prisvenligt udvalg af butikker og brands.

Bazar i Doha

Er du til en helt autentisk oplevelse af Mellemøsten, er Dohas ældste marked bestemt et besøg værd. Souq Waqif er en labyrint af smalle stræder og det er en oplevelse med mange indtryk og dufte. Her kan ALT købes og de små og større butikker sælger alt fra hundehvalpe til krydderier, vaskemaskiner, guld og traditionelle dragter.

Bazar i Doha

Tag på udflugt i Doha

Ud over indtryk fra den kosmopolitiske storby med skyskrabere og trafik byder Doha også på mere traditionelle oplevelser. En ørkensafari i jeep kan få adrenalinen i gang mens en rolig sejltur i de traditionelle Dhow-både er mere afslappende.

Qatar har et bredt udvalg af spændende museer med spændende kultur og historie, som der værnes meget om. Du kan se et udvalg af hvilke museer og moské der er værd at besøge her.

author avatar
Jeanet Gugic

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jøhl – Grethe