Vinterdepression: Derfor skal du sørge for at få lys nok

Vinterdepression og manglende lys hænger sammen

Har du en vinterdepression?

Vinteren kan føles lang, kold og mørk. Når julefrokosterne og nytår er overstået, er januar og februar kedelige måneder at komme igennem, hvis man føler sig vinterdeprimeret.

En vinterdepression defineres som tilbagevendende depressive episoder, der begynder og bedrer sig omtrent på samme tid i mindst 3 år. For at din læge kan diagnosticere en sådan lidelse, kræver det også, at man ikke er depressiv på andre tider af året. 

Om man har en decideret vinterdepression eller ej, så kan alle opleve symptomerne i større eller mindre grad i løbet af den mørke vinter.

Vinterdepression og manglende lys hænger sammen

De mest almindelige symptomer på vinterdepression er:

  • Mangel på energi
  • Mere behov for at sove
  • Man er nedtrykt
  • Øget appetit – især for søde sager
  • Man tager på
  • Man undgår samvær med andre mennesker
  • Mindre lyst til sex

Man regner med at grunden til vinterdepression er mangel på dagslys. I hjernen findes signalstoffet serotonin naturligt. Serotonin påvirker humøret, og når dagslys gør gennem øjnene og rammer nethinden, stimuleres produktionen af serotonin. Denne produktion af serotonin bliver betydelig mindre om vinteren, når det er mørkt store dele af døgnet.

Novasel - Perskindol

Det kan du selv gøre mod vinterdepression

Inden du fortvivler helt er der nogle enkle ting du kan gøre for at bedre symptomerne for vinterdepression:

  • Ophold dig så meget som muligt udendørs i de lyse timer. Har du mulighed for det, er en rejse sydpå oplagt.
  • Forsøg behandling med kunstigt dagslys. Prøv en lyslampe med 10.000 lux.  (solarium har ingen effekt).
  • Træk gardinerne fra og sørg for godt lys i boligen og på arbejdspladsen.
  • Prøv at have en god og fast døgnrytme.
  • Fysisk aktivitet og motion har mange positive effekter – også på depressionssymptomer.

Generelt om vigtigheden af nok lys

Dagslys er vigtigt for vores generelle velvære. Det mærkes specielt i de mørke vintermåneder. Med alderen bliver det endnu vigtigere at være mere opmærksom på, at få nok lys.

Bliver du også påvirket af ikke at få lys nok om vinteren, så er det helt naturligt. Betydningen af naturligt lys skal ikke undervurderes, ligesom rigtig belysning i boligen er vigtig. Specielt med alderen, bør korrekt lys have mere opmærksomhed.

Hvorfor mere lys med alderen?

Vores syn ændrer sig gennem livet. Forskning viser, at en 60-årig modtager halvt så meget lys på nethinden som en 20-årig. Vores øjne ældes, og i takt med ældningen, bliver det sværere at optage lys. Det er selvfølgelig et problem, når man oplever at det bliver sværere at se, men også et problem i forhold til døgnrytmen.

Melatonin er kroppens søvnhormon. Det styres af lyset og fungerer optimalt, hvis vi udsættes for dagslys om formiddagen. Udsættes vi for lys om natten, falder produktionen af melatonin, og det kan være svært at falde i søvn. Udsættes vi for godt med dagslys om formiddagen, helst kraftigt lys, er det med til at styrke døgnrytmen, så vi holder os vågne om dagen. Det gør samtidig, at vi, når dagen er omme, bliver søvnige.

Døgnrytmen består af en kompliceret rytme i en række hormoner i kroppen, som påvirkes indbyrdes. På grund af den manglende lysmængde om vinteren kan der ske biologiske ændringer i hjernen, som kan påvirke nogle mennesker mere end andre. Derfor kan nogle opleve, at lysterapi kan hjælpe dem gennem den mørke vinter.

author avatar
Jeanet Gugic

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jøhl – Grethe