Skt. Hans er for mange en hyggelig højtid med dejlige traditioner. Skt. Hans aften fejres mange steder med familie eller venner, hyggelig grill middag, båltale, sang og Sankt-Hans bål. Men hvad handler denne højtid i virkeligheden om og hvorfor fejres Sankt-Hans? Det kan du blive lidt klogere på her.
Derfor fejres Skt. Hans den 23. juni
Johannes Døberen har lagt navn til Sankt-Hans. Johannes Døberen blev født 6 måneder før Jesus, og derfor er Sankt-Hans Dag den 24. juni. Herhjemme har vi tradition for at fejre højtider aftenen før den reelle højtidsdag, og derfor fejres Sankt-Hans aften altid den 23. juni. Det svarer til at vi fejrer juleaften den 24. december; aftenen før Juledag og Jesu fødsel.
Johannes Døberen var som navnet antyder ham, der døbte Jesus. Når vi fejrer Sankt-Hans er det Johannes Døberens fødselsdag samt en del af hedenske tradition og historie med midsommer og årets længste dag.
Op til 1770 var Sankt-Hans en helligdag, men det blev afskaffet af Struense, der på det tidspunkt halverede helligdagene i Danmark.
Bål, båltaler og sang
Når man taler om Skt. Hans aften tænker de fleste nok Skt. Hans bål. Skt. Hans bålet illustrerede oprindeligt overgangen til nye tider, altså hvor mørket kommer og dagens aftager og bliver kortere. Ifølge den hedenske tro skulle bålet holde onde kræfter væk. Man mente at onde kræfter var mere aktive på helligaftener som f.eks. Skt. Hans.
Alle byer har et eller flere Sankt-Hans bål og Sankt-Hans arrangement. Båltalen er blevet en essentiel del af et offentligt Sankt-Hans arrangement. Her er det typisk en offentlig kendt person der holder båltalen. Ofte ses borgmesteren eller en anden kendt fremtrædende person fra lokalområdet.
Også sang er en essentiel og traditionsrig del af et Sankt-Hans arrangement. Det er oftest Shi-Bi-Dua’s fortolkning af Midsommervisen der synges efter båltalen.
Midsommervisen (Vi Elsker Vort Land) er skrevet i 1885 af Holger Drachmann til syngespillet Der var Engang med melodi af P.E. Lange-Müller.
Midsommervisen
Text: Holger Drachmann, 1885
Melodi P. E. Lange-Müller, 1885
Vi elsker vor land,
når den signede jul
tænder stjernen i træet med glans i hvert øje.
Når om våren hver fugl,
over mark, under strand,
lader stemmen til hilsende triller sig bøje:
Vi synger din lov over vej, over gade,
vi kranser dit navn, når vor høst er i lade,
men den skønneste krans,
bli’r dog din Sankte Hans!
Den er bunden af sommerens hjerter,
så varme så glade.
Vi elsker vort land,
men ved midsommer mest,
når hver sky over marken velsignelsen sender,
når af blomster er flest,
og når kvæget i spand
giver rigeligst gave til flittige hænder;
når ikke vi pløjer og harver og tromler,
når koen sin middag i kløveren gumler,
da går ungdom til dans
på dit bud Sankte Hans
ret som føllet og lammet, der frit
over engen sig tumler.
Vi elsker vort land,
og med sværdet i hånd
skal hver udenvælts fjende beredte os kende,
men mod ufredens ånd
under mark over strand,
vil vi bålet på fædrenes gravhøje tænde
hver by har sin heks,
og hver sogn sine trolde.
Dem vil vi fra livet med glædesblus holde
vi vil fred her til lands
Sankte Hans, Sankte Hans!
Den kan vindes, hvor hjerterne
aldrig bli’r tvivlende kolde.
