Tørrede blomster: Sådan laver du fine langtidsholdbare buketter

tørrede blomster

Skønne tips til tørrede blomster

De gamle traditioner og metoder til at forlænge glæden ved dine blomster er igen kommet til live. Med tørrede blomster og planter kan du skabe langtidsholdbare og smukke dekorationer med blomster fra egen have.

Arbejdet med planter og blomster giver en følelse af at være tættere på naturen. Det er en dejlig adspredelse og giver ro i krop og sind. Prøv at studere de enkelte planters bladformer, farver, mønstre og teksturer. Måske du vil genopdage dejlige barndomsminder og finde glæden i at plukke de flotteste blomster og blade til tørring.

Kunsten med tørrede blomster

Når du genopdager teknikker til at tørre blomster kan du glæde dig over de smukkeste langtidsholdbare buketter. Der kræves kun en lille indsats med nemme metoder, og du kan sammensætte buketter året rundt.

Se forslag til hvilke blomster du med fordel kan bruge fra din have og se seks forskellige metoder til at tørre blomster her på siden.

Novasel - Perskindol

Tørrede blomster lavendel
Høst blomster fra din egen have og lav smukke langtidsholdbare buketter året rundt.

.

Gode planteforslag til tørrede blomster

De planter der trives i solrigt og tørt vejr, er ideelle til tørring. Se eksempler på tørketålende planter, der er egnede til tørring:

  • Nellike
  • Brudeslør
  • Blåhat
  • Lavendel
  • Mandstro
  • Tidselkugle
  • Hjertegræs
  • Røllike
  • Blåskæg
  • Timian
  • Merian
  • Hedelyng

Tips til seks forskellige metoder til tørrede blomster

1: Ophængning

Brug friske materialer, fjern blade, og hæng små buketter op et sted med godt luftskifte og uden direkte sollys.

2: På stilk

Vent til farven skifter fra grøn til brun, høst lange stilke og læg dem i en flad kurv.

3: I vase

Klip blomster som hortensia og brudeslør, fjern bladene, og stil dem i en vase med lidt vand. Når blomsten begynder at visne, kan den bruges som tørret blomst.

4: I sand

Brug sand til at tørre tunge blomsterhoveder som eks. pæoner. Fjern stilken, læg blomsterhovederne i sandet, og dæk til med sand. Efter to uger er de klar.

5: Varme

Brug et tørre skab eller mikrobølgeovn til at tørre blomster hurtigt.

6: Pressede blomster

Brug sugende papir og pres blomster og blade i en bog. Lad dem tørre i mindst to uger.

author avatar
Jeanet Gugic

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

[yikes-mailchimp form=”1″]

Jøhl – Grethe