Er klimaforandringer den største udfordring i det 21. århundrede?

EIB’s klimaundersøgelse 2021-2022

Den første del af EIB’s klimaundersøgelse 2021-2022 undersøger folks holdninger til klimaforandringer i en verden i hastig forandring. Resultaterne af denne undersøgelse har fokus på borgernes opfattelse af klimaforandringer og de handlinger, som de forventer, at deres land griber til for at bekæmpe dem.

Klimaforandringer og konsekvenser

79 % af danskerne mener, at klimaforandringer og deres konsekvenser er menneskehedens største udfordring i det 21. århundrede

  • 79 % af danskerne mener, at klimaforandringer og deres konsekvenser er menneskehedens største udfordring i det 21. århundrede
  • Det er flere end i noget andet EU-land
  • 62 % går ind for, at regeringen indfører strengere foranstaltninger, der gennemtvinger ændringer i folks adfærd (3 procentpoint højere end sidste år)
  • 55 % mener, at de er mere bekymrede over klimakrisen end regeringen
  • 55 % føler, at klimaforandringer påvirker deres dagligdag
  • 47 % tror ikke, at det vil lykkes landet at foretage en drastisk reduktion af dets CO2-udledninger inden 2050, som det har forpligtet sig til i Parisaftalen
  • 73 % ser positivt på en afgift på produkter og tjenesteydelser, der bidrager mest til den globale opvarmning
  • 83 % vil erstatte korte flyvninger med hurtigtog, der ikke forurener ret meget, i samarbejde med nabolande

79 % af danskerne mener, at klimaforandringer og deres konsekvenser er menneskehedens største udfordring i det 21. århundrede. Dette tal er over 74 % i alle undergrupper af den danske befolkning, opdelt efter alder og indkomstgrupper (?). Desuden føler 55 % af danskerne, at klimaforandringer påvirker deres dagligdag (10 procentpoint højere end sidste år, men lavere end det europæiske gennemsnit på 77 %).

Betydelige forskelle når det gælder bekymringer og forventninger

Bag denne tilsyneladende konsensus i Danmark ligger dog betydelige forskelle befolkningsgrupperne imellem. Når det gælder bekymringer og forventninger på klimaområdet, er der forskelle mellem yngre og ældre borgere, mellem mænd og kvinder og mellem forskellige samfundsøkonomiske grupper.

Eksempelvis mener 84 % af de 15-29-årige deltagere, at klimaforandringer er menneskehedens største udfordring i det 21. århundrede. Dette tal er 10 procentpoint lavere (74 %) for deltagere over 65 år.
Dette er nogle af resultaterne af den første del af klimaundersøgelsen 2021-2022, offentliggjort 27. oktober af Den Europæiske Investeringsbank (EIB). EIB varetager Den Europæiske Unions långivning og er verdens største multilaterale långiver til klimaprojekter.

Opfattelse af klimakrisen: landets bekæmpelse af klimaforandringer

Et lille flertal af danskerne (55 %) føler, at klimaforandringer påvirker deres dagligdag. Dette er særlig markant blandt de 15 – 29-årige (68 %), mens tallet falder med 31 procentpoint (37 %) for personer over 64 år. 57 % af deltagerne i kategorien 30-64 år er enige i dette udsagn. 70 % af folk med en højere indkomst og 55 % af folk med en lavere indkomst føler, at klimaforandringer påvirker deres dagligdag.

55 % af befolkningen mener, at de er mere bekymrede over klimakrisen, end regeringen er. De er derfor temmelig skeptiske, hvad angår landets evne til at foretage en ambitiøs grøn omstilling. Et lille flertal (53 %) tror, at det vil lykkes Danmark at foretage en drastisk reduktion af dets CO2-udledninger inden 2050, som det har forpligtet sig til i Parisaftalen. 47 % tror ikke, at det vil lykkes Danmark at opfylde målene om reduktion af CO2-emissioner. Her er generationsforskellen særlig markant med en forskel på 28 procentpoint mellem personer under 30 år (65 % af dem tror, det vil lykkes Danmark) og personer over 64 (37 %). 63 % af personer over 64 tror således ikke, at det vil lykkes Danmark at nå målet inden fristen i 2050.
Næsten to tredjedele (62 %) af danskerne går ind for, at regeringen tager strengere foranstaltninger i brug – ligesom de foranstaltninger, der blev indført for at bekæmpe covid-19-krisen – som vil gennemtvinge ændringer i folks adfærd (3 procentpoint flere end sidste år, 59 %).
Kun 11 % af danskerne mener, at global opvarmning ikke skyldes menneskelige aktiviteter.

Energidebatten

På spørgsmålet om, hvilken energikilde landet bør basere bekæmpelsen af global opvarmning på, foretrækker størstedelen af danskerne vedvarende energikilder (66 %) til håndtering af klimakrisen (tæt på EU-gennemsnittet på 63 %). Tilslutningen til vedvarende energikilder i Danmark er størst blandt personer over 64 (tilslutning fra 71 %). Dette tal falder, måske overraskende, med 14 procentpoint for personer under 29 (57 %).

Generelt er danskerne lige så lidt tilhængere af kerneenergi som andre europæere (hhv. 11 % og 12 %). Kønsforskellen er bemærkelsesværdig i Danmark: Mænd (15 %) er større tilhængere af kerneenergi end kvinder (6 %).

Endelig er danskerne lidt mindre tilbøjelige til at mene, at landet bør satse på energibesparelser, end andre europæere (hhv. 11 % og 17 %). Energibesparelser har større tilslutning end en større rolle til naturgas (8 %).

De mest populære løsninger til bekæmpelse af klimaforandringer blandt danskere

Flertallet af danskerne (73 %) går ind for – i lidt højere grad end europæere i almindelighed (69 %) – indførelsen af en afgift på produkter og tjenesteydelser, der bidrager mest til global opvarmning. 70 % af deltagerne i undersøgelsen med lavere indtægter går ind for en sådan afgift i Danmark. Danskerne går også ind for en garanti på mindst 5 år på alle elektriske og elektroniske produkter (87 %) og for at erstatte korte flyvninger med hurtigtog, der ikke udleder så meget CO2 (83 %). De støtter også blødere foranstaltninger som f.eks. at styrke undervisning og gøre unge mere bevidste om bæredygtigt forbrug (90 %).

Vice President i EIB, Christian Kettel Thomsen, udtaler: “4 ud af 5 danskere, 79 %, mener, at klimaforandringer og deres konsekvenser er menneskehedens største udfordring i det 21. århundrede og ønsker strengere foranstaltninger og værktøjer. EIB har – sammen med danske samarbejdspartnere – skabt gode resultater med sin finansiering af vedvarende energiprojekter og innovation inden for renere energi i Danmark og agter at bygge videre på denne succes sammen med samarbejdspartnere i den offentlige og private sektor i Danmark. Som EU’s klimabank er det EIB’s opgave at finansiere projekter med fokus på ren energi, energibesparelser, bæredygtig transport og innovation, der er med til at begrænse temperaturstigningen til højst 1,5 °C.”

EIB’s klimaundersøgelse – fjerde udgave
Luxembourg den 11. november 2021

Om EIB’s klimaundersøgelse
Den Europæiske Investeringsbank har lanceret fjerde udgave af EIB’s klimaundersøgelse. Denne er en grundig vurdering af, hvad folk tænker om klimaforandringer. Den fjerde udgave af EIB’s klimaundersøgelse gennemføres i samarbejde med markedsanalyseinstituttet BVA, og målet er at bidrage til den almene debat om holdninger og forventninger, hvad angår klimatiltag. Mere end 30 000 respondenter deltog i undersøgelsen i perioden fra 26. august til 22. september 2021 med et repræsentativt panel fra hvert af de 30 undersøgte lande.

Om Den Europæiske Investeringsbank
Den Europæiske Investeringsbank (EIB), som ejes af medlemsstaterne, varetager Den Europæiske Unions langfristede långivning. Banken stiller langsigtet finansiering til rådighed til sunde investeringer for at bidrage til EU’s politiske mål både i og uden for Europa. Den Europæiske Investeringsbank har aktiviteter i ca. 160 lande. Det er en af verdens største multilaterale långivere til klimaprojekter. EIB-Gruppen har for nylig vedtaget sin klimabankkøreplan, hvormed den kan gennemføre sin ambitiøse dagsorden om at støtte investeringer på 1 billion EUR i klima og miljømæssig bæredygtighed frem til 2030 og at anvende mere end 50 % af EIB’s finansiering til klima og miljømæssig bæredygtighed inden 2025. Som en del af køreplanen er alle EIB-Gruppens nye finansieringer også bragt i overensstemmelse med Parisaftalens mål og principper fra begyndelsen af 2021.

Om BVA
BVA er et opinionsundersøgelses- og konsulentfirma. De er anerkendt som et af sektorens mest innovative markedsanalyseinstitutter. BVA er specialiseret i adfærdsmæssig marketing og kombinerer datavidenskab og samfundsvidenskab, så data gøres inspirerende og levende. BVA er også medlem af Worldwide Independent Network of Market Research (WIN). Et globalt netværk med over 40 medlemmer, der er nogle af verdens førende aktører inden for markedsanalyse og markedsundersøgelser.

LÆS OGSÅ: Se tips til at bekæmpe madspild.

More Stories
fliser med store fuger har ofte mere ukrudt.
Begræns ukrudt mellem fliserne