Oplev de gode sidegevinster med en markise

Markise slået ud på terrasse
Foto: Gundsø Markiser

En markise er rar at have på de dage, hvor solen alligevel bliver lidt for meget på terrassen. Men ud over den behagelige afskærmning får du faktisk flere sidegevinster med en markise.

Når du serverer frokost på terrassen og solen står højt, kan det være behageligt at kunne slå markisen ud og få lidt skygge. Markisen tager også duggen om aftenen og gør at tiden på terrassen i aftentimerne forlænges. Men markisen kan mere end at skærme for solen og fange duggen om aftenen.

Markise giver afskærmning på terrassen
Markisen giver både behagelig afskærmning for den stærke sol og tager aftenduggen, så du kan sidde ude længere. Foto: Gundsø Markiser

Markisen virker indendørs

Ofte søger vi at få så meget dagslys ind som muligt. Mange har store sydvendte vinduespartier der sørger for masser af sollys om sommeren, og dermed også meget varme. Har du et nyere og velisoleret hus, kan det være svært at holde sommervarmen ude. Med en markise kan du opnå et mere behageligt indeklima, da markisen jo oftest så vil skærme for sollyset der normalt vil strømme ind gennem vinduerne.

En markise er billigere end aircondition

Markisen kan altså forbedre indeklimaet om sommeren, og det kan have en energimæssig fordel. Det er nemlig billigere at bruge markisen til at ”nedkøle” boligen, end at bruge f.eks. aircondition.

Udvid boligen med en markise

Med markisen slået ud virker terrassen eller altanen som et ekstra overdækket rum. Alternativet kunne være en parasol, men så har du generende stænger og parasolfod, der kan hæmme indretningen. Omvendt kan du selvfølgelig nemmere flytte rundt på en parasol. Markisen har dog den fordel at den ikke optager ”gulvplads”.

Novasel - Perskindol

Længere og lunere aftener med afskærmning

Når din markise er udslået om aftenen vil den tage duggen og holde lidt længere på varmen. Det gør at du kan sidde længere på terrassen og nyde de køligere sommeraftener.

Brug også markisen når det ikke er solskin

Du kan sagtens sidde på terrassen med markisen slået ud, hvis det småregner eller blæser lidt. Det er dog bedst at markisen ikke er slået ud, når det regner kraftigt. Har markisen være rullet ud i regnvejr, bør du sørge for at den også rulles ud så den kan tørre, når regnen er slut. For at undgå at den bliver jordslået, bør den være tør når den rulles ind i længere tid.

Markisen har også den fordel at afskærme solen fra dine møbler og tæpper så de ikke falmer i solen.

Forskellige løsninger

Der findes markiser i mange forskellige designs og kvaliteter. Undersøg markedet og find den der matcher dit budget og behov. Du kan også overveje om du vil have en elektrisk løsning, der selvfølgelig er en noget dyrere model. Det er dog også en løsning der gør det nemt at betjene markisen og har du valgt denne løsning, vil du helt sikkert glæde dig over hvor nemt og bekvemt det er.

Gode råd inden du køber markise

  • Pris og kvalitet hænger ofte sammen. Overvej dine behov og økonomi.
  • Vælg alligevel ikke en alt for billig model men en der kan holde til vores omskiftelige sommervejr.
  • Undersøg om der er garanti på markisen og om den kræver nogen form for vedligehold
  • Undersøg hvordan markisen monteres. Er det bedst at få en fagmand til at gøre det og er det noget der er inkluderet i købet.
author avatar
Jeanet Gugic

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

[yikes-mailchimp form=”1″]

Jøhl – Grethe