Citrontræer kommer fra Sydeuropa og er vant til et varmere klima end det vi har i Danmark. Derfor skal du plante Citrontræet i en krukke, så den kan flyttes efter behov. Sådan får du succes med citrontræ:
Plant i en stor krukke
Til at starte med bør du plante dit citrontræ i en stor krukke, umiddelbart efter du har købt det. Citrontræer har sarte rødder, så du bør vælge en krukke fra start, der er rigeligt stor.
Du fylder lecakugler eller potteskår i krukken og fylder lidt citrusjord ovenpå. Sæt træet i krukken og fyld op med citrusjord. Tryk jorden fast, vand krukken godt igennem og fyld eventuelt mere jord på, hvis det er nødvendigt. Så er dit citrontræ klar!
Vandes jævnligt
Citrontræet vandes efter behov, det vil sig at jorden ikke må udtørre men heller ikke soppe i vand. Opsamlet regnvand er bedst, men ellers brug kalkfrit vand. Eventuelt kogt vand der er afkølet.
Husk at gøde med citrusgødning i sommerhalvåret, og ikke om vinteren.
Modne citroner
Citronerne fra citrustræet er ikke nødvendigvis modne, fordi de er gule. Se i stedet på størrelsen af frugten og høst når du synes den har en passende størrelse.
Vinteropbevar citrontræet
Citrontræer skal opbevares inden for om vinteren, da de ikke tåler temperaturer under 8 C. Opbevar træet lyst og køligt men ikke under de 8 C. En tommelfingerregel hedder vinteropbevaring fra slut september til starten af maj.
Tip til vinteropbevaring
For at træet ikke udtørrer inden for, kan du bruse det over en gang imellem. Træet skal kun vandes nok til at jorden ikke udtørrer.
Tip til jordblanding
Citrustræer plantes i citrusjord eller middelhavsjord. På grund af deres sarte og fine rodnet, har de brug for en let og porøs jord at vokse i. Du kan selv blande jord til dit citrustræ med spagnum, muldjord og sand.
Sådan får du succes med citrontræ
- Plant citrontræer i krukker med en særlig jordblanding til citrustræer.
- Læg et lag lecakugler eller potteskår i bunden af krukken for dræn.
- Giv citrontræer en lys og solrig placering.
- Vand citrontræer jævnligt. Husk de hverken må udtørre eller soppe i vand.
- Gød citrontræer med særlig citrusgødning tilført vandingsvandet.
- Tilfør evt. citrontræer en håndfuld naturgødning om foråret.
- Høst citronerne, når de har en passende størrelse.
- Beskær citrontræer let i juni/juli for at holde en flot form på kronen.
- Opbevar citrontræer lyst og køligt (cirka 8°C) indenfor fra september til maj.
- Giv citrontræer jævnlige overbrusninger i vinterperioden.
Læs også om havetips der tyvstarter foråret – se her.
Hvornår kan citrontræet komme ud? Tjek vejret her.