Når vinteren er ved at være ovre, og de første tegn på forår dukker op, kan du begynde at gøre dit drivhus klar til en ny sæson. Jo tidligere du kommer i gang med klargøringen, og jo bedre forberedt du er, desto bedre et udgangspunkt har du for at få en god start for den kommende havesæson. Læs med her og få gode råd til forårsklargøring af drivhus.
Begynd med at rydde op i drivhuset
Du kan med fordel begynde med at få ryddet op i drivhuset. Det handler både om at få ryddet op efter vinteren og om at få et overblik over selve drivhuset og dets stand.
Ved oprydningen skal du have tømt drivhuset for krukker, reoler, havemøbler osv. Bagefter skal du i gang med at fjerne alle de døde planterester, som ligger tilbage i drivhuset. I plantedelene kan der nemlig gemme sig skadedyr, og dem vil du gerne have fjerne, inden de nye planter gør deres indtog.
Det kan også være en god ide at få fjerne den gamle jord i bede og plantekasser og erstatte den med ny jord.
Vinteren kan være hård ved et drivhus
Vinterens vejr kan være hårdt for et drivhus. Der kan være frostskader. En vinterstorm kan blæst en rude i stykker, eller tung sne på drivhusets tag kan have ødelagt rammen.
Hvis du har investeret i et kvalitetsdrivhus, vil det i langt højere grad kunne modstå hårdt vejr.
Halls drivhus er et mærke af drivhuse, der er kendt for deres høje kvalitet og holdbarhed. Drivhusene er fremstillet af aluminium og hærdet glas eller polycarbonat og er designet til at modstå vind og vejr.
Tjek drivhuset efter
Næste skridt i klargøringen er at give drivhuset et grundigt tjek. Det handler om at se efter, om drivhuset har taget skade gennem vinteren.
Du kan derfor tjekke, om stivere og rammer er ødelagte, og om ruderne er revnet eller blæst ind. Du kan også se efter, om de automatiske vinduesåbnere fortsat fungerer. Når eventuelle skader på drivhuset er repareret, er du klar til rengøring.
Vask og rengør drivhuset
Det vil være godt givet ud at bruge en del tid og energi på at få drivhuset godt og grundigt rengjort, inden den nye vækstsæson går i gang. Ved en grundig rengøring får du nemlig has på de skadedyr, som eventuelt skulle have gemt sig rundtom i drivhusets hjørner og små sprækker.
Den bedste og mest effektive måde at gøre drivhuset rent på er ved hjælp af en autobørste, sæbevand og en vandslange. Du kan med børsten vaske hele drivhuset af både indvendigt og udvendigt, og afslutningsvis skyller du al sæbevandet af med vandslangen.
Hvis du ikke får al snavset af i første omgang, må du hente en ny omgang sæbevand og giv drivhuset en tur til.
Efter en grundig gennemgang og en god rengøring vil dit drivhus fremstå pænt og ordentligt, og det vil være klar til at tage imod de nye planter, som du har planlagt for den nye sæson.