Din guide til at vælge vinduer

Guide til at vælge vinduer
Overvej hvad der er vigtigt, når du skal vælge nye vinduer. Der er mulighed for mange tilvalg. FOTO: Rationel

Et vindue er ikke bare et vindue. Du kan vælge mellem forskellige design og funktioner.

Derfor kan du med fordel gøre dig nogle overvejelser, så du får valgt de mest optimale vinduer til dit hjem:

Materiale:
Træ eller træ/alu

Farve og design:
Hvilken stil passer bedst?

Vedligeholdelse:
Hvad er dine ønsker?

Energiruder og isoleringsevne:
2- eller 3-lags glas

Novasel - Perskindol

Åbningsretning:
Hvad er mest praktisk?

Hvilke vinduesgreb passer til boligens stil?
Vinduets funktioner og komfortegenskaber

Vedligeholdelsesfri vinduer

Graden af vedligeholdelse er en vigtig faktor for de fleste. Vinduessystemer i træ/alu er stort set vedligeholdelsesfrie, da den udvendige aluminiumsprofil ikke kræver andet end en udvendig vask et par gange årligt. Det har gjort netop disse vinduessystemer til et meget populært valg.

På indvendig side kræver vinduets træ ingen vedligeholdelse for at sikre holdbarheden. Vælger du vinduer med træ udvendigt, kræver træet blot vedligeholdelse med maling.

Læs mere om vedligeholdelse af vinduer

Funktionelle glastyper

Når du skal vælge rude til dine nye vinduer, kan du tilvælge mange smarte funktioner, som gør glæden ved vinduet større. Start med at beslutte om dine nye vinduer skal have 2- eller 3-lags glas. Valget afhænger af dine krav til energimærkning og sikkerhed samt dit ønske om at udnytte solens naturlige varme til opvarmning.

Ønsker du vinduer, der både sikrer privatliv og lysindfald, kan du f.eks. vælge Rationel’s DECÓR glas med forskellige mønstre, som er mindre transparente. Rationel ruder kan også vælges med særlige komfortegenskaber; SOUND, SAFETY, SOLAR, FACADE og SECURE. Disse glastyper holder eksempelvis lyd og sol ude eller har en facade med farveeffekt. Du kan også vælge glas, der er hærdet eller lamineret og derved sikret mod at gå itu.

Ønsker du indbrudshæmmende vinduer, er det også en mulighed.

Åbningsretning og vinduesvask

Vinduets åbningsretning er typisk udadgående, men der kan være tilfælde, hvor det ikke er praktisk, alt efter hvad dine vinduer åbner op til. Overvej eksempelvis, om vinduet åbner til et lavt udhæng, eller om der er færdsel lige uden for vinduet. Det er heller ikke ligegyldigt, om dine vinduer åbner til højre eller til venstre, da det har betydning for, hvor greb og hængsler skal placeres. Vinduets placering i rummet afgør typisk, hvad der er mest praktisk. Åbner vinduet indad, kan det være praktisk både at have mulighed for at åbne vinduet lodret og vertikalt. Derved behøver du ikke flytte alt i vindueskarmen, før du lufter ud. Bor du højere end stuen, kan du også overveje åbningsretning i forhold til, hvad der gør vinduesvask praktisk.

Kilde: Rationel

Læs også: Derfor har luftkvaliteten betydning for indeklimaet

author avatar
Jeanet Gugic

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Jøhl – Grethe